DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Arrangementer
Kalender
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Fortæl selv

Hvem ringer så sent på en fredag?

(02-07-2002)

af Mikkel P. Gregersen

Nu er jeg begyndt at lede efter en Land Rover igen. Jeg blev nødt til at sælge min dejlige RR i februar, til stor ærgrelse for mig, men skjult glæde ved kæresten.

Nu sidder jeg så og læser jeres historier og jeg har selv en god en syntes jeg.

Det var en fredag aften, mellem jul og nytår, og jeg var gået tidligt i seng fordi jeg skulle på arbejde tidligt om lørdagen. Sneen væltede ned, og i kombination med en kraftig vind, var næsten alt føget til i store driver.

Lige omkring klokken halv et om natten ringede telefonen. Hvem ringer så sent på en fredag?

Såmænd en, der havde hørt af en anden at jeg havde en seriøs 4x4, joe, det havde jeg da. Om jeg kunne komme og hjælpe ham- Jae, man skal jo ikke lyde alt for glad, men indvendig jublede den liile dreng! Ud og køre i snestormen, midt om natten, perfekt!

Nå, godt med tøj på, ud i Rangeren. Fuldt blus på varmen, vinduesviskerne, el-ruden og så ellers derudaf. Det var perfekt vejr til 4-hjulstrækket, vejene var slet ikke ryddede og der var ikke et spor foran mig. Flere gange måtte jeg navigere efter de gule reflekspinde, som kommunens folk så venligt havde stillet op for at vise hvor vejen skulle være.

Efter en halv times tid var jeg ude på mødestedet. Jeg troede jeg skulle trække en fri, men nej. Problemet var lidt større, lidt længere og meget sjovere!

Et par tyske sommerhus turister havde valgt at holde nytårsferie i Danmark, desværre var de blevet fanget af snestormen. De var nu lige uden for sommerhus området, men kunne ikke køre derind. En af dem havde prøvet, men hans koreansk fremstillede 4-hjulstrækker havde de måtte grave fri.

Efter en hurtig rådslagning, læssede vi alle børn og kvinder ind i den højbenede- men uduelige koreanske 4-hjulstrækker. På med noget træktov, og ind i den dybe sne i sommerhus kvarteret. I forvejen var jeg spændt på om Rangeren kunne trække igennem al sneen, og med en død bil på slæb... Jeg troede næsten ikke selv på det.

Men jo, igennem kom vi og endnu engang blev jeg overrasket over hvad sådan en fin bil kunne klare!

Nå, tilbage til tyskernes andre biler. Her læssede vi alt provianten over bagi Rangeren. De stolte tyske mænd, var knap så stolte, men valgte at gå op til sommerhuset. Afsted det gik igen, igennem driverne endnu engang. Denne gang gik det noget nemmere, nu var der jo lavet spor. Selvom de allerede var sneet til igen nogle steder.

Til sidst var alle tyskerne samlede i sommerhuset, og nøøøj hvor var de glade! Men mest af alt var de vildt imponerede over min gamle Range Rover der så ud til at være i tvivlsom stand, kunne trække både biler osv. igennem sneen.

Efter et par timers snakken, kørte jeg hjem igen. Et par hundrede kroner og adskillige flasker vin og kasser med nytårskrudt rigere.

Moralen er, hvis du har en kedelig hverdag, så køb en Land Rover! Der er altid noget at lave, eller nogen at hjælpe!

Mvh.
Mikkel Pærremand Gregersen
Nr. 5583 Østjylland

Læsernes kommentarer
jeg vil har nytås krudt | nabil | 01-12-2007 23:22:39
jeg vil har dine nytås krudt

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her

Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.