| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Søren Eriksen
Renoveringen af min gamle "romantiske" drøm var omsider ved at gå i opfyldelse. Der var for længst kommer plader på og de første 10.000 km. var forsvundet (samt en hel del penge til henholdsvis reservedele og Shell). Men helt færdig bliver man nok aldrig, der er altid nogen nyt at kaste sig over, sidst var det en ødelagt tank efter en tur i terrænet.
Men "røveren" (alias SIII 88", 2 1/4 benzin) tager sig godt ud. Galvaniseret ramme, renoveret topstykke, nye ventilsæder, nye bremsekalibrer, galvaniseret torpedoramme, lækre "high back" sæder, motorvarmer, nye fjedre og støddæmpere. Hele bilen har bogstavelig talt været skilt ad. Jeg fandt en hardtop til 400,- og en bagklap til samme pris. Men hovedparten af bilen er original fra 1978. Det er helt utroligt at stumperne kan holde så længe!
Mekaniker har jeg aldrig været, og bliver det sikkert aldrig. Når alt skal siges, har jeg aldrig skilt noget ad (kun LEGO). Men mit mål var klart: "Hvis røveren bryder sammen ude på Lars tyndsk.. marker, skal du selv kunne klare det mest almindelige".
Til mit store held, er der en i familien der har hele tre Land Rovere! Han besidder en stor viden indenfor renovation, problemløsning, justering, tilpasning og fremstilling af forskellige stumper til alt!
Så jeg har altså stået i lære i 7 måneder - og lærer stadig. Trods min lidet gode indgangsvinkel, er der alligevel utroligt mange ting man selv kan skrue på. Nu er service blevet til selvgjort: olieskift, udskiftning og justering af bremser, skift af vandpumpe, justering af karburator, reparation af defekt starter, skiftning af toppakning, ventiljustering, lygteskift osv. osv.
Kong vinter havde et øjeblik lagt sin hånd på Danmark. Nu var det tid til at nyde røveren i fulde drag.
Vi startede med baghjulstræk, men den ville ikke rigtig noget! Godt, ud og låse friløbsnavene. Et tryk på den gule knob og centerdiff. blev låst. Vi trillede ud på de snefyldte gader og nød føret. Det var temmelig underholdende at se en Golf GTI med 18 tommers sommerdæk, prøve at "bestige" en 2% stigning, uden held!
Min kone ville gerne køre med i røveren! Hun mente at den nok var bedre i driverne. Jeg var et øjeblik mundlam. For første gang anerkendte hun, at bilen havde visse kvaliteter. Indtil denne dag havde hun blot været irriteret over al den til der blev brugt på bilen, i stedet for kvalitets tid med familien. Hun blev hjulpet ombord og vi kørte af sted.
Den første redningsaktion blev iværksat efter ti minutter. En ældre Toyota Corolla stod i en større snedrive. Føreren forsøgte forgæves at bakke ud af driven med 7000 omdrejninger. Vi trillede rolige udenom, over en helle der var begravet, og igen ind på rette side af vejen. Min kone spurgte om jeg ikke skulle hjælpe, det var jo lille jule aften? Nåe jo (i mit stille sind håbede jeg at hun sagde det, for jeg nød virkelig at arbejde med bilen i det føre), jeg trak den røde i lav og bakkede ned til Toyotaen. Føreren viste sig at være pizzabud, meget ung og kørte på nedslidte sommerdæk! Jeg smed en trosse til ham, som han fastgjorde til kofangeren. Det skal bemærkes, at kofangeren på beskrevne bil ikke er lavet efter samme forskrifter og materialer som en god gammel serie bil. Jeg forklarede lidt om holdbarheden af plastic, trækkraften fra min røver osv. Herefter lod han mig placere krogen.
Ingen problemer, han kom fri af snedriven. Nu skulle han så op af den lille bakke. Igen måtte jeg trække ham op til det punkt, hvor tyngdekraften hjælper biler med at trille. Han takkede mange gange, vi kunne komme og spise gratis pizza. Igen satte han i første gear og varmede motoren op med 8000 omdr.. Denne gang skete der heller intet? Med forundring fulgte jeg hans kamp med de høje omdrejninger, som om motoren havde skylden for hans ulykke. Det var tydeligt at han ikke kendte til de "gyldne regler" for kørsel sne.
Køen efter han var efterhånden ved at være oppe på et anseeligt antal biler, hvorfor jeg bankede på ruden til "Thorkild Thyrring" og bad ham slippe håndbremsen! Uden at blinke (eller gasse ned) blev bremsen sluppet og bilen for' af sted. Den nedafgående bakke gjorde sit til, at det hele så temmelig voldsomt ud.
Ind i røveren igen. Konen kvitterede med: "Det er da en fin bil vi har. Sikke travlt han havde?".
Tak er kun et fattigt ord skulle jeg senere erfare. Da dagen oprandt og vi var sultne, skulle vi høste hjælpens frugter. Pizza og tilmed gratis var ikke så ringe endda. Pizzabudet med de store armbevægelser (og tunge speeder fod) havde imidlertid "kommet til" at oplyse konkurrentens navn, hvilket førte til en større udskrivning af dansk valuta.
Alt for hurtigt forsvandt sneen igen. Men min bror og jeg nåede at præparere en langrendsløjpe, med en snedig konstruktion, trukket efter røveren. Jeg trak endnu to biler fri, trak et væltet træ vær fra vejen og kørte over isen på vores egen sø!
Siden sidst har jeg pillet starteren ud, afdrejet spolen, filet kullene og limet lidt papskiver på, for at udnytte det sidste kul. Sprinklersystemet er udviklet yderligere, således at der nu vaskes på ruden og ikke andres biler.
Røveren og jeg ser frem til endnu en sæson sammen med ligesindede. Det er som bekendt et specielt folkefærd der kører denne engelske konstruktion, men nok nogle af Danmarks hjælpsomste mennesker.
Godt nytår til alle
Søren Eriksen.
