DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Kalender
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

SiLøSep 2021

(26-09-2021)

af Jesper Ellegaard

Ak ja, så gjorde de det igen - Lone og Henrik holdt SiLøSep (Sidste Lørdag i September) her i weekenden. 9 biler med 21 personer kørte en god og smuk tur med start på Svinø, videre ned over Bogø og Møn.
Flere stop blev gjort undervejs, når det var tisse-tid eller bare rart at strække ben, lufte hunde og børn og lytte til bølgebrus (eller kaste sten i vandet).

Vi var inviteret til at komme allerede fredag og det var der en del, som tog imod. Fredag aften var i hyggens og sjov-og-ballade tegn. Der blev danset støvledans (eller forsøgt herpå), lavet køkkenrullekast mod dåser med "umuligt-at-se-briller" på, snakket og grinet meget.

Lørdag formiddag - efter et godt morgenmåltid, stævnede vi ud over engen på Svinø.
Vi fik kørt på mange grus- og skovveje, ligesom vi fik snørklet os rundt ad de små asfaltveje. Chokket var stort, da vi blev sendt på 5 km motorvej!!! - tilgivelsen kom dog hurtig, da vi ramte Bogø og de små veje der. De to - Lone og Henrik kan noget med at finde små og gode veje. Det var en skøn tur.
Og som den store overraskelse stoppede vi på Kalvehave Havn for at stige ombord på Færgen Møn's sidste tur i år. Veteranfærgen er Danmarks ældste færge og absolut en stor oplevelse at sejle med.
Vi fik en times sejllads i det smukkeste efterårssolskin, en kop kaffe undervejs og nogle gode historier fra de frivillige, som passer, plejer og sejler færgen.

Hjemme igen på Svinø kom højdepunktet, som alle havde ventet på - den ultimative mest åndsvage, sjove, uretfærdige og umulige quiz med spørgsmål fra dagens tur. Ingen kunne svare rigtigt på alle spørgsmål, men der blev kæmpet med terningkast om de fantastiske præmier, såsom kattemad, "popsockets", klistermærker og dameben...

Aftenen gik - flere medlemmer dukkede op, der blev grillet og spist det gode mad, som Lone og Henrik havde bestilt til os.
Røverhistorier blev fortalt og natten blev sen.

Som altid blev Sidste Lørdag i September en fantastisk weekend.

Stor tak til Lone og Henrik for at arrangere. Vi kommer gerne igen til næste år og håber, at rigtig mange andre også gerne vil.

Billederne er taget af Christina, Henrik og Jesper

© dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk

Læs om andre arrangementer på Svinø
Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.