DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af Jesper Ellegaard
Vi har været på udflugt i dag. Alfred Thomsen havde en god kontakt til GHRVPK, Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening, der er en forening, der indsamler, restaurerer, vedligeholder og bevarer militærhistorisk materiel.
Vi mødtes næsten 30 mennesker op ved Kalby Ris anlægget. hvor John fra GHRVPK tog imod os og først viste os det gamle kampvognsværksted, hvor GHRVPK nu går og skruer på deres mange køretøjer.
De har alt fra feltcykler til kampklare Leopard-kampvogne.
En times tid gik i Kalby Ris, hvorefter vi kørte til Fredsskovanlægget. Her var garage efter garage fyldt med "aflagte" militærkøretøjer.
Og sandelig om der ikke også var 4 gamle Land Rovere i samlingen.
Alle - store som små, kvinder som mænd gik rundt med store smil på. Det var som om legebarnet kom op i alle - måske fordi vi både måtte pille, rode og kravle rundt i og på alle køretøjerne.
Tak til alle for nogle rigtigt hyggelige og spændende timer sammen.
Foto: #9927 Pia og Brian, Lisbeth Segato, #4686 Christina & Jesper
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her