DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af Jesper Ellegaard
Så er årets regionalforsamling overstået i god ro og orden. For første gang i mange år (så mange som jeg har været medlem) blev regionalforsamlingen afholdt et andet sted end Everdrup Forsamlingshus, nemlig hos Preben Boisen i Kværkeby ved Ringsted.
Preben har en forkærlighed for gamle biler og det var tydeligt at se overalt på gården, hvor vi holdt forsamling. I ”slyngelstuen” - en temmelig stor stue i en af længerne - var der overalt dekoreret med plaketter, billeder og modeller af gamle biler. Og tog man et kig i laderne bag slyngelstuen, kunne man finde rigtigt rigtigt mange fine gamle biler af alle mærker linet op i flere etager. Se det er en mand med passion.
Ved regionalforsamlingen blev Asger Jørnow (kasserer), Alfred Thomsen (menigt medlem) og Jesper Ellegaard (sekretær) genvalgt til bestyrelsen. Elisabeth (tidligere suppleant), som i slutningen af sidste år indtrådte i bestyrelsen på Stephans plads, fik nu en ”rigtig” plads i bestyrelsen som menigt medlem. Som suppleanter til bestyrelsen blev Claus Ernst genvalgt og Johnny Brandt blev valgt.
Jim Bo Johansen blev valgt som ny chefinstruktør og dermed formand for kørselsudvalget.
Nedenfor er et par stemningsbilleder fra dagen.
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her