DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af Jesper Ellegaard
Der blev handlet, pakket ind, der blev købt og solgt; tø-sne, snot i næsen det er pisse koldt... Mc Einars rap om "Jul det' cool" faldt mig pludselig ind, selv om vejret ikke ligefrem bød på sne og frostgrader, da regionen i samarbejde med Henrik P. havde indbudt til Svinø Stumpemarked.
Der var blevet lovet "flere tusinde stumper til næsten ingen penge" og det må man sige holdt.
Midt i hallen stod en meget stor papkasse - andedammen - hvor man (med stor tålmodighed) kunne grave sig gennem 0,5 meter originale Land Rover reservedele af mindre omfang - hver især til 1 kr/stk.
Her skulle man ind imellem være hurtig - hurtigere end kameraets lukketid, som man kan se på et af billederne - for at få fingrene i de gode sager.
Der var mange som gjorde en særdeles god handel i andedammen.
Stumpemarkedet var pænt besøgt, til trods for at mange traditionelle pinsearrangementer. Gennem lørdagen kom og gik folk og til aften var vi omkring 15, der samledes ved aftensmaden. Der blev stegt ål, bøffer og meget andet godt, før det store bål skulle tændes.
Det kneb lidt med at få gang i det, men med en sjat tændvæske og godt med originalt Land Rover pap, så lykkedes det - og Zetoren blev startet op for at doze bålet sammen.
Mange røverhistorier blev (gen)fortalt omkring bålet og sent på natten kunne man se et forelsket par stå og holde hindanden lidt i hånden i skæret fra bålet.
Søndag morgen blev det store morgenbord stillet op og nye "kunder i butikken" mødte ind.
Vores lille familie måtte pakke tagteltet sammen og drage videre, da vi havde et andet arrangement om søndagen.
Men der skal lyde en stor tak til Henrik og Lone, der havde ryddet op i hallen, lavede pølser og blødkogte æg til os, og i det hele taget var meget gæstfrie.