DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af Finn Otto Olsen
Sneen var desværre ikke faldet, men juleturen udebliver ikke, den kommer hvert år.
Til gengæld havde Verner været på recononcering dagen før, og med usvigelig træf sikkerhed fundet en kilde med venstre forhjul, som næsten forsvandt helt ned til kinøjserne.
Denne kilde gjorde det ikke bedre, som det kan ses af billederne, for de fremmødte måtte kæmpe sig igennem mudderet sidst på ruten.
Gruppepres nej da, men lidt social overtalelse ja ja som sidste rosin i pølseenden kunne man ikke slippe udenom mudderhullet he he, jeg er altså meget svær at lokke !!
Undskyld Helle, men drenge er drenge uanset alder, jeg ved I kom for sent af sted, men håber at du ikke har været for hård ved Jesper. Som jeg sagde derude, så er det bedre at komme for sent end slet ikke at komme, og når nu den fine røde 110 havde fået lidt ansigtsmaske mudder på sig, kunne fødselsdags-selskabet jo se hvorfor i kom for sent.
Mayri og Niels nåede frem til de varme æbleskiver, i det nyligt indkøbte røde lyn, idet at 90tommermobilen havde valgt at strejke - i sympati med tulip-arbejderne - på vej til Holløse. Men frem kom de, og var med til indtagelsen af varme æbleskiver, klejner, varm chokolade og gløgg.
Årets famøse jule-lotteri gik stille af stablen, ja det var sørme blevet nye tider, og for første gang i umindelige tider var Verner hensat til kun at finde præmierne frem som skulle udloddes. Ingen slinger i valsen, rene linier og festlig humør. Der var vist ikke mange som gik uden en lille gave, så nu venter vi kun på sneens komme, og så er det rigtig jul.
Vi ses i ødemarken til januar.
Finn Otto