DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Kalender
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

Skt. Hans ved Susåen 2004

(28-06-2004)

af Jesper Ellegaard

Åh ja, så sidder man igen her hjemme en søndag aften efter en rigtig god weekend med Skt. Hans i regionen. Jeg havde helt glemt hvor god sådan en weekend kan være. Hvorfor er der så lang tid til næste år ?

For længe siden havde jeg bestemt mig for at tage til Holløse Mølle allerede fredag aften. Det sker nemlig gerne at nogle enkelte sniger bilerne ned til åen dagen før arrangementet starter officielt. Og så er der god mulighed for en hyggelig aften.
I år var vi kun to biler fredag aften, men så kunne vi jo synge "Jo færre vi er sammen - jo flere bajere får vi hver"...

Fuglesangen lørdag morgen fortalte os, at det ville blive en dejlig dag. I løbet af formiddagen begyndte de første biler at trille ned på engen og snart var der livlig aktivitet med at slå telte og campingvogne op - så livligt det nu kan blive, når man overhoved ikke har travlt og gerne lige vil sidde og drikke en øl eller kop kaffe med de kammerater man ikke har set længe.

Dagen gik.. der skulle fiskes lidt i Susåen - efter aborrer eller åkander, nogle sejlede lidt i kano. De fleste nussede rundt og kom hinanden ved - og børnene (dem var der mange af) havde travlt med at køre modelbiler, kravle i træer, og i det hele taget blive rigtigt godt beskidte.

Niels A. havde medbragt en ATV i børnestørrelse som selvfølgelig også skulle testes. Der blev lavet en trialbane og snart var store og små ude og køre. Selvom sådan en maskine ikke er stor og farten er lav, så viste det sig hurtigt, at den kan være svær at tæmme. De fleste måtte udgå før sidste port.

Aftensmad - og så var det tid til mere leg. Verner og et par stykker mere gjorde klar med diverse narrestreger. Den obligatoriske svævebane over åen og kanosejllads tilbage, flødebolle kastemaskine fremstillet af motorhjelmen fra en 88", "gå planken ud" på to aflagte sveller og skyde til måls efter en Toyota (modelbil !).

Jeg kan ikke huske hvem der vandt, men der blev ihvertfald grinet meget, mens de 8 personer som turde stille op i diciplinerne kæmpede.
Og som der vist blev sagt: "Er det her ikke bare livet - at se voksne mennesker lege".

Aftenen skred frem og bålet blev tændt. Men intet stort bål uden masser af brænde. Så Henrik måtte lige skære et træ op. Traileren blev fyldt et par gange og bålet fik noget at leve af (det brændte stadig søndag formiddag...).

Da regionens sanghæfter fra '89 kom frem var der ikke et øje tørt. Det giver en ganske særlig stemning at sidde ved bålet og synge sammen. Det var længe siden de havde været fremme - men det var godt at de gjorde.

Sen aften blev til nat og som tiden gik blev de fleste trætte. Et par af de "gamle" (Niels og Verner) holdt vist ud meget længe...

Klokken 7 søndag morgen var den første oppe på morgen-fisketur og de næste man så stikke hovederne ud af telte og campingvogne var børnefamilierne.
Godt oppe ad formiddagen kom de "gamle" også til live igen og så var det (desværre) bare at pakke telte, campingvogne og biler sammen igen.

Hvorfor er der så lang tid til næste år ?
Det er godt at der er landsarrangement allerede om en uge.

© dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk

Læs om andre arrangementer ved Holløse Mølle, Susåen
Læsernes kommentarer
Vi Vi vil fred her til lands på dit bud Sankte Hans | Verner Andersen #2749, reg. ssj | 04-07-2004 23:48:56
Verner, 451, Østsjælland synes at de sidste billeder er rystede, hej Verner det er Verner, jeg synes mere det er rystende, ja , jeg kan berette at flere at dem jeg kikkede på, ud på de små timer havde fire øjne!


Ja; det ser ud til | Verner / 451 | 04-07-2004 14:38:02
at være rigtigt ægte gammeldaws Rover-hygge. De sidste billeder er dog lidt rystede?
Ses i uge 28.

Verner / 451 - Østsj.


Sankt Hans på Susåens bred. | Verner Andersen #2749, reg. ssj | 02-07-2004 23:00:58
That sinking feeling, og det er ikke alene alt det godtøl der blev sponseret af Henrik Brodersen jeg tænker på, men hvor fanden kom al det vand i kanoen fra? det må være det sidste hold der har glemt at tømme den. Endnu tak til Jimmi og alle jer andre for et vellykket arrangement og ikke mindst Snedgård for lån af areal.


Ren hygge ved susåen | Dennis Ringsborg Christiansen #5818, reg. ssj | 01-07-2004 17:20:48
Hej Ja det var hyggeligt som altid at være til sant hans ved susåen. selv om den lille blå kriger tabte pusten på vej ned men men et spændebånd og den blå kriger var tilbage på krigstien.
så selv et (passivt medlem) kan få en god dag ved susåen.
ses i plutten.


sankt hans | mona nielsen | 29-06-2004 21:33:09
hej
vil bare lige sige tak for en god dag / aften.
tak for en rigtig GOD underholdning af diverse personligheder en sej viking med høj cigarføring, de 2 overlevende fra titanic, den eneste kvindelige deltager af vandsjovet som måske skulle overveje et dykker kursus så hun lidt nemmere kan finde sin sko, og til de tunge drenge som satte dresscoden, for den aften. !!! ikke mindst til Jesper som satte spil til med en lettere defekt bremse som så gjorde det hele lidt mere sjovt. Til den blå kriger ( passivt medlem ) det var helt rart at se jer alle 3. Men håber at se jer alle og meget gerne flere til næste sankt hans. vi ses derude et eller andet sted
mona


titanic | jim johansen | 29-06-2004 21:23:03
ja finn
det er en stor dreng der er ude at køre og du er lidt misundelig,det var skægt men læg mærke til hvordan dresscoden ændrer sig under arrangementet det er det som gør holløse til et særligt arrangement
og bemærk titanic i jimmi og verners version ??????
vi ses næste gang eller ???
hilsen 4405


Hvor det synd | Lars Engelund | 29-06-2004 16:07:09
Hvor er det dog bare synd for dem, der ikke deltog, selv de bedste kommentarer og billeder giver kuns et fattigt indtryk af "the real thing", men rolig nu, der kommer flere muligheder for at komme ud og lege med de andre børn.


Legaliseret sindsyge | Mayri Andersen, 1276 | 28-06-2004 13:08:35
Hvor er det herligt at få lov til at være sindsyge sammen - helt legalt, at være mere barn end børnene - helt legalt, og hvor har du ret, Jesper, at det er længe siden sidst. Herligt at vores "viking" er kommet tilbage.
Holløse-arrangementet er bare noget helt særligt, som ikke findes andre steder, men jeg glæder mig nu alligevel til Landsstævnet, så vi ses i Synderjylland!!
Kærlig hilsen - Mayri


Råhygge | Finn Otto Olsen #5600, reg. ssj | 28-06-2004 12:20:40
Gode billeder du har fået taget jesper, og hvem er det lige kasseren råber efter mens han kører trial ??? eller har han bare svært ved at få luft :-)
Det var dejligt mens jeg var der, selvom jeg først kom sent, jeg kan se på billederne at der har været et stort barn ude og køre med skovmandsskjorte !!
Vi ses derude i ødemarken næste gang.
Finn Otto

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her

Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.