DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Kalender
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

Forberedelserne til Faxe Kalk Trophy Adventure 2002 er godt i gang.

(06-10-2002)

af Jesper Ellegaard

Nu, mindre end en måned til startskuddet på Sydsjællands store trophy, er der fuld gang i planlægningen.
Til sådan et arrangement er der rigtigt mange ting, som skal være på plads før den store dag. Der skal skaffes mad til officials og deltagere, lys og lyd, pinde, tovværk, træstammer, klistermærker, præmier, sponsorer, frivillige hjælpere, radioer, og tusinde andre ting og sager. Der skal snakkes med pressen og reklameres, der skal skaffes tilladelelser og laves aftaler - og så skal der selvfølgelig laves baner.

I dag var så dagen, hvor banerne skulle planlægges. Der var blevet kigget på kalkbruddet flere gange tidligere, og mange kender det iøvrigt godt fra andre arrangementer, så løbsledelsen var da ikke helt uforberedte, da de og undertegnede i dag kørte ned i det hvide kalk.

© JE, "Skal de ikke ned her ?" Vi skulle ned for at indtegne banerne på kort og planlægge de enkelte baner mere detaljeret. "Skal (kan) man køre ned her ?, Nej lidt mere til venstre.", "Hvad med det vandhul der ?, Nej til november er det tre meter dybt grød.", "Vil det ikke være sjov at sende dem ud der ?" - og så videre.
Der blev gået på skrænter, op over bunker, ned i huller og kigget længe på de turkisgrønne søer for at finde de bedste steder at køre.
Det ser ud til at blive en rigtig spændende dag, den 2. november - men også en lang dag, hvor både biler og mandskab får mange gode udfordringer.

Publikum - for der er skam åbent for publikum - vil også få mulighed for masser af spænding dagen igennem.
Faxe Trophy Adventure køres over hele dagen - fra tidlig morgen til sen aften - i Fakse Kalkbrud, hvor der er god plads til klapstolen og en kande kaffe. Der er mange steder, hvorfra man kan se flere baner ad gangen.

Fakse Kalkbrud er resterne af en 63 millioner år gammel havbund fra et varmt kridttidshav, hvor det myldrede med hajer, krokodiller, søpindsvin, blæksprutter og meget andet liv. I dag kører tunge maskiner rundt og udvinder kalk til industribrug.
Når man går en tur i kalkbruddet er det svært ikke at være heldig og finde fossiler fra fortidens dyreliv.

Så kom og få en stor oplevelse den 2. november. Tag familien med og gå på fossiljagt samtidig med, at du kan være tilskuer til en masse spændende offroad-kørsel.

Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.