| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Mikkel Warming
Klokken nærmede sig de ti, da jeg drejede ind på Verners aflagte kartoffelmark. Jeg blev straks klar over, at den sidste uges regn havde forårsaget, at synet af en flodhest eller en nilkrokodille, ikke ville overraske mig det fjerneste. Men det var dog ikke sådanne dyr, der mødte mig.
Foran regionens campingvogn stod Jim Bo og en nydelig kortklippet herre (som jeg senere erfarede var Verner).
Sammen gik vi ned for at beskue kørselsarealet. Jeg kravlede op på en af de store knolde og besigtigede arealet. Foran mødte mig et syn, der mest af alt mindede mig om en 3 tons mosegris med rabies, der var gået amok med en overdimensioneret feltspade.
Det ene hul var dybere end det andet og store volde af jord var kastet op på kanterne. Man kunne nu se, at julelysene blev tændt i øjnene på Jim Bo og der gik ikke længe, før at den lille hvide var startet op.
Der var nu også dukket flere biler op. - Alt fra ældre serie biler til en spritny Defender blev de kastet ud i den mudrede bane, og der gik heller ikke længe, før den første måtte erfare med et skævt smil på læben, at han sad fast og måtte spilles fri.
Og sådan gik det slag i slag, hvilket var til stor morskab for de folk, der kiggede på.
Da den geologiske undergrund bestod af kviksand i nogen af hullerne, havde den nærmest opslugt en 90" med fører og det krævede da også blod, sved og et enkelt træktøj før den kom fri igen.
Senere på dagen var banen dog kørt så meget til, at den var blevet noget nær optimal og det er med glæde, at jeg ser frem til et snarligt gensyn med mudderet.
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her