| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Jesper Ellegaard
Kvidrende fugle, springende rådyr og en hoppende hare, træer og buske med bristefærdige knopper; Snus ind, Ahh.. bilen dufter her i dag stadig af herlig frisk skovbund.
Det meste af dagen i går gik med en skovtur ud over det sædvanlige, for vi - og 14 andre biler fra Region SSJ - var på besøg på et af de større godser i regionen, nemlig Giesegaard, hvor Michael Brockenhus-Schack havde inviteret til søndagstur.
For godt en uge siden kunne man i Oasen og i kalenderen her på nettet pludselig læse om arrangementet, og så begyndte telefonen ellers at gløde hos den nye sekretær. For der var begrænset antal pladser og det gjaldt bare om at komme først..
Vi var blandt de heldige 15 biler, der mødte op i går formiddags ved Juellund til en velkomst og briefing ved godsejeren.
Vi skulle på greenlaning, dvs. kolonnekørsel gennem terrænnet, der i dette tilfælde bød på skovveje og -spor.
Det truede med at dryppe lidt fra oven, men hvad kunne det skade ? Godsejeren fortalte os, at den sidste tids gode vejr havde tørret meget på sporene, så der ville ikke være meget mudder.. men der skulle senere vise sig at være rigeligt...
Vi havde ikke kørt ret langt af skovvejene, før vi blev ledt ind af et spor. Og her begyndte det rigtigt sjove så. Forreste bil hang hurtigt fast i mudder og måtte spilles videre. Den næste bil ligeså. Og så gik det slag i slag.
Nogle biler kom igennem og kørte videre rundt, for at bane vej gennem nye forhindringer. Der skulle fyldes grøfter med træstammer og gøres spil-biler klar til at tage imod eventuelle nødstedte.
Første etape var faktisk ikke ret lang, men det tog alligevel omkring 1,5 time af få de 15 biler gennem. Og så var det vist frokosttid.
Ad hemmelige stier og veje blev vi af godsejeren ledt til en stor lysning i skoven, hvor et blussende bål bød os velkommen. Nu skulle de medbragte madpakker nydes i rundkreds om bålet.
Land Rover-folket elsker deres biler, de elsker at køre i dem - og de elsker at sidde med en kop kaffe og snakke om dem... Især når der er basser til kaffen !
Forventningerne var store til eftermiddagens etape. Godsejeren havde forsigtigt spurgt omkring i selskabet om man ønskede spor som i første etape, eller om man hellere ville skåne bilerne lidt og istedet køre ad mindre fedtede veje. Og i starten af anden etape, blev der da også tilbudt en alternativ "mindre hård rute". Men der var ingen som tog imod dette tilbud, så alle måtte åbentbart befinde sig fint med mudder og fedtede spor.
Kolonnen var en broget flok af nye og gamle biler, samt "nye" og "gamle" LR-folk. Det var sjovt at se, hvordan en ny Defender med masser af udstyr - men med en mindre erfaren fører - kunne hænge fast på steder, hvor en gammel 109" - med en "gammel rotte" indeni - kørte lige igennem. Det var tydeligt, at det ikke var bilerne der satte begrænsningen.
Rækkefølgen i kolonnen blev ofte brudt, for spil-biler måtte hele tiden frem og tilbage for at hjælpe, og det som om formiddagen var en forholdsvis ordnet kolonne, var nu en myretue af biler og folk, der myldrede rundt for at få alle biler igennem.
Eftermiddagen gav rigelige muligheder for alle for at blive lidt mere erfarne. Der var kun få cm fra succes til fiasko på de dybe og mudderfyldte skovspor.
Om succesen så var at køre lige igennem - eller det var at få lov at hænge fast, så der virkelig skulle arbejdes - var vist lidt af en smagssag. Men uanset hvad, så havde de fleste et bredt smil på hele dagen.
Turen gennem skovene havde en god smag af safari over sig. - Man vidste ikke hvad der ville dukke op 150 meter længere fremme. Og de gode udfordringer gav rig mulighed for at lære at arbejde sammen. Vi skulle have alle med igennem og heldigvis vi havde tid nok, så der var ikke noget tidspres, der kunne udløse sure miner.
Jeg tror, at alle hyggede sig rigtigt godt med turen, bilerne og de mange mennesker som man ikke havde set før, men fik snakket en masse med.
På egne (og sikker mange andres) vegne vil jeg godt sige stor tak til Michael Brockenhus-Schack og Giesegaard for et storslået arrangement.
Tilbage er der nu kun bilvasken... Store klumper af mudder hænger stadig under bilen, på siderne og ikke mindst inde i bilen. Men det er dette mudder, som giver bilen en herlig frisk duft af forår, så jeg tror nu alligevel at jeg venter til i morgen.
