| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Jesper Ellegaard
Uge 28 står hvert år som et lyspunkt forude for mange, for der er det tid til en uges Land Rover-stævne - og sådan var det også i år for 35-40 personer (store som små) fra Region Sydsjælland, der drog til årets landsstævne, der samtidig var klubbens 25 års jubilæumstævne.
I uge 27 blev der skruet flittigt på bilerne, så de var klar til stævnet og alle konkurrencerne, hvor køreegenskaberne for både bil og chauffør skulle testes. Der blev bygget jordankre og skiftet dæk.
Mandag morgen den 9. juli satte første hold på 6 biler ud fra Svinø, hvor SSJ-kollonnen startede med kurs mod Kalundborg. Der var opsamling i Næstved, Fuglebjerg og Slagelse og snart var vi omkring 10 biler fyldt med grej, baggage og forventningsfulde Land Rover-folk.
Vi nåede til Kalundborg og fandt Tømmerup Sportsplads, hvor campen var ved at blive sat op. Der var allerede godt fyldt og vi havde svært ved at få plads til regionens fællestelt, hvor vi skulle spise fælles morgenmad mv.
Efter at have diskuteres lidt med arrangementsledelse mv. omkring brandregelmenter fik vi lov til at stille det op midt i SSJ-lejren. Denne voksede støt, for det blev ved med at vrimle ind med folk fra regionen.
Da alle havde fået slået telte og campingvogne op, så var det tid til...
Ja, det var egentlig bare tid til at slappe af, for stævneprogrammet var bestemt ikke fyldt op med arrangementer.
Vi fik sendt indkøbshold ud for at hente øl og andre fornødenheder og så kunne hyggen ellers begynde.
Nogle havde set filmen "Blinkende lygter" og havde lært alt om at grave øl ned i jorden, så de får den helt rette temperatur. Der blev derfor hurtigt anrettet en lille køkkenhave og sået nogle "frø"...
Tirsdagen gik for de fleste med et besøg hos Bilcentret Per Glad i Kalundborg, hvor alle blev udstyret kasketter og en kop kaffe. Der var også tid til at gå og drømme lidt over den nye bil, man gerne ville udvide vognparken med.
Tirsdag aften var der besøg af de lokale harmonikafolk i stævnets fællestelt... Det var ikke noget, som trak mange tilhører, og snart sad vi da også nede i regionsteltet og fortalte løgnehistorier, som man jo skal til sådan et stævne.
Onsdag var det så tid til Trial. Det var første gang at vi kunne komme i terrænnet, for stævneledelsen havde haft alvorlige problemer med at få adgang til terrænner.
Det var nu endt med at vi fik adgang til en crossbane cirka 10 km fra lejren. Denne skulle dog deles med den lokale motocross-klub om tirsdagen, så der skulle god fantasi til fra trial-arrangørene (region Midtjylland) for at få anlagt banerne.
Det lykkedes dog over al forventning og alle der ville, kunne komme ud og lufte hjulene lidt.
Samtidig var det lykkedes at få adgang til en lille grusgrav cirka 40 km fra lejren, hvor man kunne køre frikørsel.
Vi var 6 biler, der tog denne udfordring op. Grusgraven var virkelig lille og det var godt, at vi ikke var flere biler. Men vi kunne dog fjolle lidt rundt og prøve de nye dæk - og konstatere at de var rigtigt gode til at grave i sand...
Efter trial var det tid for morgendagens trophyhold til at bygge deres bane. Som de fleste nok ved, så afholdes trophy normalt på den måde, at hvert tilmeldt hold bygger en bane, som de selv og alle andre hold skal igennem.
Onsdag aften sad vi igen i regionsteltet. Denne gang var det med sommerfugle i maven, for om torsdagen skulle der køres trophy - den legendariske kamp om Trophystenen.
Dette års arrangement var udelukkende for Land Rovere, så den sædvanlige hårde konkurrence fra Suzuki-holdet var fjernet. Det betød, at vi måske... måske havde en spinkel chance for at blande os i toppen.
For første gang i mange år (måske nogensinde ?) stillede region Sydsjælland med to trophy hold. Dette betød selvfølgelig også lidt ekstra spænding i maven, for nu skulle vi ikke kun kæmpe mod "de andre", men også mod os selv i regionen.
Det ene hold bestod for det meste - i trophy-sammenhæng - af nye folk med Niels Andersen som anfører (tror jeg), mens det andet hold bestod af sidste års trophyhold - dog med enkelte nye folk - med Henrik Petersen som anfører.
Vi gik tidligt i seng og stod tidligt op torsdag morgen. Der blev smurt madpakker og pakket det sidste på bilerne.
Vi vidste at trophyet skulle vare cirka 11 timer. Der var 11 baner, som hver var tidssat til 3/4 time. Herudover var der så 1/4 time til transport mellem hver bane, så der var faktisk ikke afsat tid til pauser.
Jeg var selv på Henriks hold, så jeg ved ikke meget om, hvordan Niels' hold havde det i løbet af dagen.
På Henriks hold blev vi stille og roligt mere og mere trætte, som dagen skred frem.
Vi havde fået hele crossbanen til trophyet, så der var åbnet for nogle rigtigt gode mudderhuller og bakker, der kunne udfordre alle vores og bilernes kræfter.
Det betød også, at alle hold havde gjort deres bedste for at bygge en rigtig svær bane.
Begge af regionens hold havde bygget baner, som trak tænder ud. Faktisk var der flere af de andre deltagende hold, der sagde nej tak til at køre på banerne. Det var et held for begge hold, da vi ikke var bange for at tage udfordringen op og dermed få muligheden for point i konkurrencen.
Dagen gik uden de store uheld... (på Henriks hold kun en knækket støddæmper, en sammenklemt udstødning og et brækket panel - sjovt nok alt sammen på undertegnedes bil...). Jeg ved ikke om Niels' hold havde uheld undervejs - udover nogle våde tændrør, som desværre kostede holdet nogle værdifulde point på en bane.
Vi var alle meget trætte, da vi endelig kørte hjem til lejren.
Nu var det tid til at feste, for en af ugens hårdeste opgaver var overstået.
Der blev talt meget i regionsteltet om dagens opgaver, og der blev gættet på placeringer.
Der var dog ingen som var sikker på noget, da der var 11 deltagende hold og flere hold med udenlandske deltagere, hvis evner og biler vi ikke kendte.
Vi måtte vente til lørdag med resultaterne... det var ikke til at holde ud.
Fredag var vi nogle, der vågnede temmeligt sent. Denne dag var der åbnet for frikørsel på crossbanen, men undertegnede syntes, at det var bedre at pusle lidt om bilen (og den ømme krop). Jeg tror dog nok, at der var nogle af gårddagens baner, som blev prøvet endnu en gang - for at se, om det for pokker dog ikke kunne lade sig gøre...
Og fredag aften skete det så... Det, som alle frygter inderst inde et sted... Hylende sirener, blinkende lygter og en brandbil med fuld fart ind på camp-arealet. Hvor brænder det !!! ???
Det var såmænd bare stævnelederen *), som mente at han havde lov til at køre 50-60 km/t om hjørnerne mellem legende (- og meget hurtigt skræmte) børn ...
- Han ville nemlig gerne vise sin veteran-brandbil frem og havde i øvrigt lov til at bortvise folk fra stævnet - hvilket han truede flere med, da de påpegede hans totalt uforsvarlige kørsel.
Stævnelederens hovmod hævnede sig vist næste morgen, da brandbilen af ukendte gerningsmænd var blevet klodset op og hjulene blot spandt rundt, da stævnelederen ville sætte i gang. - Måske skulle han ud og slukke flere brande ??
Han kom dog ingen steder, før en 110" viste barmhjertighed og trak ham ned fra klodserne.
Undertegnede mødte brandbilen netop som den var blevet sat på hjulene igen og "brandmajoren" så ud til at være fyr og flamme - der kom i hvert fald røg ud af ørerne på ham...
Så blev det tid til kolonnekørsel med cirka 120 Land Rovere gennem Kalundborg og omegn. Hvor lang tid det egentlig tog for alle bilerne at passere gågaden, ved jeg ikke, men da undertegnede kom igennem, var der nogle på gaden som så lidt trætte ud... Men på det tidspunkt havde der nok passeret cirka 90 biler, og folk turde ikke krydse gaden, mens vi kørte der.
Værre var det dog for dem, som holdt og ventede på at køre modsatte vej.. En Land Rover fylder jo noget i landskabet (og på vejen), og dem som ville den anden vej... De så ud til at koge... Måske vores brandmajor skulle have kørt bagerst og kølet folk ned igen...
Lørdag aften var det så endelig tid til festmiddagen, som blev holdt i Tømmerup Sportshal. Desværre havde man overladt afviklingen af dette arrangement til hallen, så prisen på drikkevarer havde pludselig tagen en himmelflugt. Til gengæld havde madens kvalitet taget modsatte retning.
En flaske vin, som man kunne købe i ... <-- Brugsen **) for 25 kr, kostede nu 100 kr. Festmiddagen (bemærk: 25 års jubilæumsmiddag !), der skulle have været et forsøg på en kinesisk ris-ret, var en smagløs gang sammenkog, der mindede om en tirsdag aften, hvor man kommer sent hjem og tager rester op af fryseren...
Vi fik dog smuglet noget vin og øl op fra lejren, så stemningen kunne højnes lidt.
Og snart blev den virkelig høj. For det var tid for resultater fra torsdagens trophy.
Sidste år blev regionen nummer fire ud af seks hold. Men denne gang lykkedes det Niels' hold at placere sig på nummer seks ud af elleve - bedre end sidste år. Vi kunne dog næsten ikke få armene ned igen, da det viste sig at Henriks hold blev nummer tre. Det er vist nok mange år siden, at regionen har fået så god en placering i trophy.
Trophystenen blev vundet af region Midtjylland, som faktisk "kun" blev nummer to, da region Østjylland på førstepladsen (måske med vilje ***)) havde begået en teknisk fejl ved at tage en midtjyde med på holdet. (Trophystenen kan kun vindes af rene regionshold).
Efter middagen var der fyrværkeri over pladsen og så var festen officielt forbi.
Men vi kunne jo ikke stoppe der, så vi gik i regionsteltet - indtil vi fik at vide, at der var gratis øl i stævnets fællestelt (nogle i lejren var nok glade for at vi gik...).
Resten af natten gik med fællessang, (flere) løgnehistorier, bowling - eller "hvem kan ramme Henrik med en øltønde", og andre tossestreger.
Vi var trætte, da vi søndag formiddag begyndte at pakke det hele ned igen for at køre hjem.
På turen hjem var der tavst på kanal 18. Vi holdt kolonne og hilste pænt til hinanden, da vi hver især kørte fra for at vende fronten mod hver vores.
Men vi glædede os alle til næste år - i uge 28.
**) "... <-- Brugsen" er en efterhånden slidt vittighed, der opstod på landsstævnet. Oprindelsen skyldes vist nok stævnelederens mange henvisninger (incl. dvælende tonefald og en hånd pegende over mod <-- Brugsen) til ... <-- Brugsens mange gode tilbud.
***) Region Østjylland's hold bestod af Bertelsen-folket, der vist nok mest deltog for at vise, at man sagtens kan vinde i Land Rovere, jf. tidligere års ballade omkring Suzuki-holdet.
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her