DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Kalender
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

Juleturen 2000

(10-12-2000)

af Jesper Ellegaard

Juletur i skoven © copyright Dlrk-ssj.dk Det var med store forventninger at vi til morgen satte kurs mod Feddet, hvor regionens årlige juletur skulle afholdes, for solen skinnede fra en skyfri himmel og vejrudsigten lovede ingen forværring i situationen.

Vi var blevet formanede om at møde i god tid, for køreturen rundt på Feddet ville starte præcist klokken 11.00 og der ville ikke blive ventet på smølehoveder. Så vi ankom en halv times tid før og pakkede hurtigt en kop kaffe ud, som vi kunne nyde i solskinnet.

11.03 var alle ankommet og vi rullede af sted, 25 biler i kortege. I modsætning til tidligere år havde vi denne gang desværre ikke de store muligheder for svær terræn-kørsel, men istedet fik vi da en pragtfuld skovtur ud af det.

Tid til en kaffepause © copyright Dlrk-ssj.dk Der var en himmelsk frisk duft af fugtig skovbund, mens vi sneg os af snoede og bumlede skovveje. Solen strålede ned gennem hvide birketræer og mørke nåletræer. En enkelt fugl kunne stadig pippe og andre vandreglade folk var også ude og nyde denne milde dag. Man skulle tro at vi var i starten af oktober, hvis det ikke var for nøgne træer.

To timers skovtur blev det til og så var det tid til gløgg og julelege indedøre. Verner-Julemand delte slik ud i rigelige mængder til børnene og vi alle fik varme æbleskiver.

Julehygge i godt selskab © copyright Dlrk-ssj.dk Det var endnu en gang en fornøjelse at mødes med regionens medlemmer til kørsel og hygge.

God jul til jer alle ønsker redaktionen.

Læs om andre arrangementer på Feddet
Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.