| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Peter Struntze
Endelig fredag eftermiddag - hjem og pakke bilen, aflevere hunden, tanke op på den lokale McDonald's, og vi er på vej. 2 1/2 time senere er vi kørt forbi Låsby. Men hvad, skiltet er jo ikke større end byen. Så omkring vi kører for at se, om vi kan finde Prebens gård, hvor der skal være camp - dette er ikke en nem opgave i Jylland efter mørkets frembrud. Efter lidt søgen bliver vi enige om at ringe til Tina Plemann, som er chefarrangør - "der er i øjeblikket ingen kontakt med mobiltelefonen". Hhhmmm klokken er ved at være 22.00, og vi er nok en anelse brugte, men vi kører til Sjelle Autoværksted, hvor der skulle foretages teknisk kontrol af bilerne. Her måtte der da være noget liv, og jo der er lys på værkstedet. Alle biler er blevet godkendt, men Team Bisgaard mangler lige at lave nogle enkelte "småting". Vi bliver en lille times tid, får et kort så vi kan finde campen og drager så af sted mod Prebens "legeland".
Pludselig kan vi se campingvogne let spredt ud på marken. Alle er stort set gået til
ro, og vi begynder at rede Disco'en op. Vi når dårligt at pakke noget ud af bilen
før der lyder et jysk kvindebrøl fra den nærmeste campingvogn: "Der må I ikke
ligge, for der skal være parkeringsplads i morgen". Koldt og roligt nærmer jeg
mig campingvognen og prøver stille at forklare, at vi er væk længe inden der kommer
nogle, da vi er blevet inviteret med til morgenmad sammen med kørerne på Sjelle
Autoværksted. Der lyder nogle enkelte grynt mere inden fra campingvognen om, at det
altså ikke gik, og pludselig ser jeg gennem døråbningen, at det er Marianne Plemann,
der sidder i mørket - og så var den diskussion færdig, da det er lidt vigtigere at
sladrer, og om at drille Preben så meget som muligt.
Lørdag morgen starter med et chok. Den ellers så kamera-sky chefarrangør stormer ud i sin bil i et håb om at slippe uset ud af campen for at prøve at komme til at ligne et menneske igen. Det lykkes, det ser vi senere.
Ca. kl. 08.00 begynder det at myldre med biler ved Sjelle Autoværksted, og de forskellige teams begynder at dukke op til morgenmaden.
Kl. 09.30 begynder briefingen af de 20 teams. Desværre er der kun 11 teams ud af de
20, der dukker op, selv om der har været forhåndstilmeldinger. Sørgeligt når der er et
max. antal hold, der kan deltage.
Kort fortalt går Kimadan-Trophy ud på, at et hold bestående af 3 biler og 6 mand, indenfor 14 timer (kl. 10.00 -24.00) skal gennemføre et vist antal baner. Hvis et hold når alle banerne igennem indenfor de 14 timer, begynder de bare forfra og fortsætter indtil kl. 24.00. Banerne ligger i et område af 15 km. fra Prebens gård. Dog var mange af banerne i år lagt i umiddelbar nærhed af campen. Dette gjorde det meget publikumsvenligt.
Under briefingen bliver der givet forskellige formaninger om at køre pænt osv.
Desværre havde ledelsen været nødt til at sløjfe nogle baner i løbet af natten bl.a. pga. problemer med naboerne og et ønske om ikke at blive for alt upopulær i lokalområdet.
Kl. 10.00 starter 33 biler motorerne, og de er klar. På slaget 10.00 vælter de første hold ud fra parkeringspladsen ved Sjelle Autoværksted, og de første biler er ved at støde sammen. Kampen om at komme ud til den for holdet bedste startbane er i gang. Vi ved ikke hvem det egentlig lykkes for, men vi har valgt at følges med "Frokostholdet" ud til deres første bane. Men ak' her er Team Per Bertelsen og Suzuki'erne allerede i gang. De skal igennem en sumpet slugt, hvilket de små lette Suzuki'er klarer rimeligt let. Da det bliver "Frokostholdets" tur, ser vi ret hurtigt, at den sumpede slugt egentlig er en å, og vi får da også at vide, at den bliver gravet op en gang om året - gæt selv hvornår.
Frokostholdet kæmper bravt, men vi ser dog ikke om det lykkes for dem at få alle biler igennem, da vi vælger at køre ud til et område ved Stjært, hvor der ligger 3 baner. Her ser vi så de første skader på bilerne. Holdet, der ender med en 3. plads, har måttet stille deres Toyota BJ-et-eller-andet uden for banen, da spillet har fået en defekt. De kæmper sig bravt henover de 3 15-20 m. høje knolde, som skal forceres. Da de er kommet igennem kører de tilbage til den næste defekte Toyota for at investere en times arbejde i at få den kampklar, således at de kan gennemføre resten af trophy'et, hvilket jo viser sig at være en god investering, eftersom de jo bliver placeret som nr. 3
Kun et par hundrede meter derfra kæmpede et hold fra KORK (Københavns Off Road Klub)
med at få en LR 90" fri efter en af banerne. En farlig færd over et glubsk og fælt
pladrede terræn afslører, at de har måttet afmontere den ene bagaksel. Efter et par
times kamp lykkes det dem endelig at slippe ud af området. De er dog svært handicappet
med kun træk på tre hjul, og må da også opgive at køre flere af banerne igennem. Da
vi møder dem senere over en pølse ved campens forsynings telt er humøret dog højt,
selv om de ikke har nogle muligheder for at bevise, hvor rå/dygtige de er.
Vi kører fra dette område, og finder en bane små 2 km. ude på en mark, og det ser godt nok underligt ud det, de laver der. Da vi kommer nærmere, kan vi se, at der er lavet en trial-bane for træstammer. Her skal hver bil fra holdet trække en ca. 3 m. lang træstamme gennem de dertil opsatte porte. Deltagerne er meget koncentreret, men også lettet over denne relativ lette opgave, der lige giver et lille pusterum. Derfra går det ind i skoven til en spilopgave, hvor bilerne skal op af en skråning skarpt til højre, for at bakke ud af banen, enhver berøring af træerne medfører minuspoint, så der arbejdes intenst. Holdet vi ser, klarer det med bravour og får max. point på banen.
Da vi kommer ud fra skoven igen har "Frokostholdet" fundet frem til denne
smukke oase, hvor solen skinner så smukt. De er klar til at leve op til deres navn. Vi
siger velbekomme og kører mod Låsby for at finde en pølsevogn, hvilket hurtigt viser
sig at være en vanskelig opgave. Så vi kører i stedet til campen, for at indtage nogle
"trophy"-pølser. Dette viser sig at være en glimrende ide, idet vi kan spise
vores frokost samtidig med at se to baner - ikke så ringe endda. Efter frokost beslutter
vi os for at køre ud til gylletanken, hvor der ligger to baner.
Men så langt når vi aldrig, for på vej derud kommer vi forbi vandhullet, hvor vi ser "Ralle" (fra Team Bisgaard) stå i vand til brystet. Det må vi vist hellere lige se lidt nærmere på. Det var rigtignok en bane, hvis man vel og mærke har forhøjet indsugning på sin bil. For i løbet af kort tid holder den første bil med vand til op over kølehjelmen. Efter at køre igennem vandet skal bilerne så lige spille sig op af en lille skrænt på et par meters penge. Første gang Team Bisgaard kører igennem med deres 3 LR 90", hvoraf den ene er en V8, gør de det på 14 min. Da de kommer igen efter at have gennemkørt alle banerne første gang, er det i mellemtiden blevet mørkt, og da dette tilsyneladende ikke er noget større problem - for dem - kører de nu banen igennem på kun 11 min. Sådan gøres det, når man ved, hvad man laver, og det er endda på trods af, at Henriks V8 havde problemer med at holde sig i live ved anden gennemkørsel.
Lige ved siden af vandhullet skal der laves en svævebane/tovbane, hvor alle deltagere
skal over en efter en. Banen skal laves af det grej der er på bilerne. Her er spil,
tovværk, kastblok osv. en absolut nødvendighed. Endvidere er der måske nogle hold, der
skal gå hjem og øve sig i at kaste en line fra den ene bred til den anden. Det er ganske
underholdene og se på, at et hold skal bruge 15 min. på at få kastet linen over, for
derefter at knokle røven ud af bukserne for at nå at få alle mand over, før tiden
udløber.
Efter at have set på tovbanen blev vi enige om at køre ned og se tømmerflådebanen.
Opgave: Byg en tømmerflåde, sejl ned i den anden ende af søen, og få klippet i jeres kontrolkort, jo flere fra holdet der kommer over, jo flere point gives der. Der er 1/2 time til opgaven, og søen er ca. 200-230 m. lang. Så der er temmelig lange arme hos dem, der skal padle tømmerflåden ned i den anden ende. Det er lidt nemmere, når man skal retur, vel og mærke, hvis holdene har nok snor med. Det ene hold, vi ser, har bundet alt, hvad de har af snore og stroppe osv. sammen for at have nok. Dog mangler de lange underhylere, men jeg er sikker på, at de var ved at finde dem frem.
Efter at have set på vand, kører vi over på den anden side til gedehullet. Som det ses på billederne, skal man enten være ged eller i besiddelse af et godt spil for at komme op. Mindst ét hold opgiver denne bane, pga. at spillet ikke kan holde til den meget lange og store belastning det er at spille sig op af en bakke som denne.
Så begynder mørket at trænge sig på, men der er stadig to baner, der ikke er blevet kørt på endnu. De eneste 2 hold, der har kørt alt andet er Team Bertelsen og Team Bisgaard, og disse to hold mødes nu ved disse to baner. Én mand bliver sendt ud for at gå bane 2 igennem, hvor der er en del vand. Og da han pludselig står i vand til brystet, bliver det efter en del ordveksling afgjort, at banen måske er lige våd nok og derfor udgår.
Derefter er der kun bane 1 tilbage. Her skal lige fjernes nogle sten, en gammel pigeharve osv. Og efter ca. 1/2 time og 12 mands strabadser er de klar til at sende første bil igennem. Og en bane, der lignede noget nær det umulige, viser sig pludselig slet ikke at være så slem. Så humøret stiger betragteligt på de to hold, som kører deres biler igennem, og dermed er klar til at køre banerne igennem for anden gang.
Efter mørkets frembrud bruger vi en del tid på at køre rundt og snakke med nogle af de mange officials, der har afsat hele lørdagen til at hjælpe med afviklingen af dette løb. Selv om de ikke har kørt med rundt og kikket på andre baner, har de også fået en masse oplevelser, og de kan berette om, hvem der har været smarte, og hvem der ikke har været så smarte.
Vi ender til sidst ude ved vandhullet, hvor der er "fest". Radio 2 kører for fuld skrald fra en bilradio og de to officials sidder og hygger under den stjerneklar himmel. Pludselig kommer et hold kørende i mørket, de mangler lige at lave tovbanen. De kæmper sig rundt i mørket, og det lykkedes til sidst for dem.
Det sidste hold kommer til tovbanen i sidste øjeblik og når lige at blive færdig inden kl. 24.00.
Kl. 24.00 - løbet er slut og alle begynder langsomt at indfinde sig i hallen, hvor der skal være præmieoverrækkelse. Men inden det sker, er der sponsoreret natmad af Kimadan (400 pølser med tilbehør). De sultne og trætte deltagere kaster sig over pølser, sodavand og øl - de har fortjent det.
Placeringerne bliver remset op, og der kommer små historier om de enkelte hold ude fra banerne, der bliver grinet og klappet.
3. pladsen går til 2 Suzuki'er og en Toyota, hvor Kurt og Ole forsøgte at styre slagets gang, hvilket de jo har gjort meget godt.
2. pladsen går til Team Bisgaard, der jo i øvrigt havde sørget for at vi kunne sidde ned og spise natmad, idet Bisgaard teltudlejning havde sponsoreret borde og stole.
Klokken er blevet mange så jeg kan ikke huske, hvad de enkelte hold fik i point, men jeg kan dog huske, at 2. pladsen fik 1000 point mindre end førstepladsen, som fik 6000 - 7000 point (point og placeringer kan ses på www.kimadan-trophy.dk). Førstepladsen går til Team Bertelsen med de 3 Suzuki'er, som siges at have været suveræne under dette trophy.
Efter endt præmieoverrækkelse går alle trætte hjem efter en lang dag fuld af oplevelser.
Hvis du skulle have fået lyst til at deltage i Kimadan-Trophy eller andre trophy's, er der et par ting, som du skal sørge for er i orden, før du begiver dig i kast med det: Bilen skal være i orden, og der skal helst være spil monteret på alle biler. Og her taler jeg ikke om et "fiskespil" fra Harald Nyborg.
Ellers er det bare at kaste sig ud i det. Det er ikke vildere, end man selv gør det til. Så god tur, og jeg håber at vi ses som deltagere næste gang. Ellers gør som os - tag ud og snus til det, så I ved, hvad det går ud på.
Peter og Gitte Struntze
2005
