DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af John S. Karlsen
Årets første terrænkørsel i Munke-Bjergby fik 25 biler med indhold til at deltage.
Det var dejligt vejr, og terrænet bød på alt, hvad man kunne drømme om. Det løse grus, det bløde terræn, de stejle skrænter og masser af vandhuller med forskellige vandybder. Der blev maset med at "besejre" skrænterne fra bunden og op. Der var de stædige, der absolut ikke ville give op "overfor sådan en lille smule løst sand", men som alligevel måtte trækkes fri til sidst!
Når bilen blev godt pladret til var det en fryd at tage turen over det store vandhul for at få skyllet undervognen. Der var ingen druknede biler denne gang - det blev kun til en knækket stikaksel, men efter lige "gymnastik" under bilen og en frisk stikaksel kunne han trille videre i sine forsøg på at besejre et eller andet!!
Vores nye campingvogn med det store fortelt blev anvendt for første gang. Og den levede helt op til vores forventninger. Der er både varme og varmt vand, køleskab og 3 blus på gaskomfuret. Der var livligt salg i Verners pølsebar, og der kunne nu også brygges kaffe på kaffemaskine (vi har indkøbt en generator)!
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her