| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Mirja Malkki
På besøg hos DLRC til deres 40 års jubilæum i Pinsen 2015
En beretning set gennem forruden på Serie III 109" Ambulancen på den første langtur med os.
Mange uger før torsdag den 20. maj har den gamle Serie III Ambulance, været igennem noget, som startede som almindelig service plus nogle småting, som ville være rart at få ordnet, men som mundede ud i ikke-planlagt skift af generator, samt renovering af køler..
Det startede med - som mangen en LR ejer kan genkende - at bilen ikke vil starte og derfor ikke kan transportere sig selv fra Stevns til Møn, hvor det var meningen at service + småting skulle foretages. Konklusion: Generator er død og ny må skaffes..Men selvfølgelig skal det lige prøves om man ikke kan få en brugt/renoveret et sted, men efter et par forsøg uden held, indkøbes den nye generator og stor er glæden, da det 3 dage før afgang meddeles at bilen kører som en drøm ( af en Serie III ). Vi er gået fra traktor til lastbil :)
Der bliver lagt støjisolering foran i bilen onsdag aften - dyrepasseren er ankommet og vi pakker bil og forsøger at huske det hele..
ENDELIG: Torsdag 20. maj 2015 stævner vi mod Rødby for at mødes med 5 andre medlemsnumre fra reg SSJ, for at foretage færden gennem Tyskland mod Storndorf i samlet flok.
Da Ambulancen ikke er glad for motorveje, havde vi aftalt at tage turen på alternative ruter, hvor der er muligt og her var Gert Nielsen en født leder for vores lille gruppe, da han kendte området indgående fra sit gamle erhverv.
Vi var følgende i flokken - nævnt i kørselsrækkefølge:
#8134 Gert Nielsen - alene i 90", da datteren Ida skulle til eksamen. Gert havde ingen walkie..
#8486 Johnny Brandt og undertegnede i 109Ser III Ambulancen - med walkie.
#8235 Alan Christiansen og sønnen Jacob i 90". Alan har ingen walkie
#4376 Jesper Eberhardt og Annitta Priess i 110" bus. Jesper har walkie
#2749 Verner Andersen med chauffør Tor Johansen i Vernes 110". Verner har walkie.
#4405 Jimbo, Mona og Thea med hundene Cleo og Morgan ( kaldet Morten) i 110" bus. Jim har walkie.
Grunden til at jeg nævner walkie, er at det var med en vis spænding, når vi - som bil nummer 2 - blev kaldt op af sidste bil, med anmodning om at bringe første bil ( Gert) til standsning ved næste raste plads. men hurtigt blev der aftalt nogen signaler, som fungerede fint uden at være til gene for de øvrige trafikanter -..tror jeg...
Nå - færgen afgik som planlagt klokken 11 og alle nåede med.
Efter ankomst til Puttgarden, blev 1. stop i Border shoppen. Man skulle jo nødig gå tør for noget..
Så gik turen videre sydpå i nydelig kolonnekørsel afpasset efter den gamle dames temperament ( Altså ambulancen :)) Vi nød turen og bilen kørte perfekt og larmen udholdelig, så det var bare godt.
Gert førte os sikkert gennem vejarbejder og bymidter - stor ros til ham, selvom han nogen gange glemte, at han havde "børn med" og fik lidt for meget fart på. Men gudskelov huskede han os igen og satte farten lidt ned. Efter de obligatoriske tissepauser og brændstofpåfyldninger i løbet af dagen, var klokken efterhånden blevet henad aftensmadstid og vi aftalte at prøve at finde en overnatningsmulighed senest kl 19.
Tiden gik, men intet skete og trætheden og sulten begyndte at nage...Pludselig drejer Gert fra ruten - vi andre efter og efter nogen sving og drej, er vi pludselig foran det fineste lille Gasthaus - der er mennesker som spiser derinde, så vi parkerer, og begiver os ind på etablissementet. Indenfor står en pæn ældre herre bag disken og bliver noget overvældet da 12 danskere + 2 hunde ankommer og vil have værelser og mad..
Han havde vist indstillet sig på at der nok ikke skete meget mere den dag..En lang palaver begynder og vi taler alle i munden på hinanden - trætte som vi er... Gudskelov arbejder der en i køkkenet, som taler svensk - det er vist svigerdatteren - og hun hidkaldes og reder trådene ud. Vi får alle værelser på "Landhaus zur schönen Aussicht" incl hundene.
Bagefter går vi i restauranten og alt er godt. Dejlig øl - dejlig mad. Mætte går vi til køjs efter at have meddelt at vi ønskede morgen buffet kl. 7. Det syntes værten vist var ret tidligt, men ok.
Efter en god nats søvn + morgenbad, indfandt vi os til morgen buffeten, som var VIDUNDERLIG
Brød, pølser, ost, æg, bacon, laks, mere pølse og pålæg, Nutella, syltetøj, skyr, drys, croissanter, mere æg, flere oste, mælk, juice, te, og den mest velsmagende kaffe jeg længe har fået. DET var godt og lagde en god ballast til de sidste cirka 250 kilometer.
Vi kørte fra stedet omkring 8.30 i samme rækkefølge som dagen før - det fungerede jo fint..:)
Næste "trussel" var Kassel bakkerne og dem måtte vi over via motorvej, da det var det hurtigste..
ok - en dyb vejrtrækning og så afsted. Ambulancen spandt som en tiger ( og knurrede lisså meget), men krybesporet er nu en dejlig ting...Så vi tog bakkerne stille og roligt en efter en...På et tidspunkt lå vi bag en lastbil, som altså kørte meget, meget langsomt.. Johnny besluttede at nu var altså for langsomt, men vi havde åbenabrt ikke fået aftalt "overhal ham nu" signal med Gert, for han hyggede sig bare bag ved lastbilen og var måske i mindernes land. Det duede altså ikke, så ambulancen fik pedalen og vi OVERHALEDE lastbilen uden problemer. SUCCES !!!
Walkierne gik amok og vi nød æren af at være den førende bil i en periode. At vi ikke kunne tale sammen pga støjniveauet, var en anden sag. Nå - Gert blev sgu liggende dernede en rum tid, men endelig blev rækkefølgen genetableret og turen fortsatte i god ro og orden.
Målet nærmede sig og vi fandt den rette afkørsel og minsandten - et lille DLRC skilt dukkede op på et skilt. Gert havde ikke den nøjagtige adresse og overlod føringen til Alan, som havde lagt den i sin GPS. Vi kører afsted og det syntes lidt som om vi kører i cirkler..afsted det går og igen - et lille DLRC skilt med en pil..Alan og Jesper kører forbi skiltet, da de kører efter GPS (som er sat til byens centrum) , og vi andre råber op og vender biler - nogen sætter efter udbryderne men kan ikke støve dem op..
Den lidt amputerede flok beslutter at kører efter det lille skilt ned til campen - de andre dukker jo nok op snart. Og ganske rigtig - efter et par minutters walkie snak, viser det sig at de flinke lokale Storndorf folk havde stoppet de 2 vildfarne LR og høfligt gelejdet dem den rigtige vej.
Men altså - hvor er det typisk.. Alt går fint hele vejen og de sidste 500 meter falder det bare fra hinanden:)
Nå - vi blev vel modtaget og henvist til et område hvor vi skulle placere os. Operation teltrejsning blev iværksat - nogen skulle blot sætte bilen vandret og hive møbler ud og hos andre var det lidt mere omstændligt. Området lå på en bakke så det gjaldt om at placere sig rigtig for ikke at trille ud af soveposen. Mindre smårettelser blev gjort dagen efter:).
Men alle fik placeret sig og så gik jagten på føde ind..Hvor mon man kan fouragere i nærområdet Storndorf..?? Det viste sig at der lå en mindre købmand / stor kiosk i byen, men udvalget af kød skulle efter sigende være yderst begrænset, så afsted for at få et eller andet med hjem..
Spændende var det at finde dette salgssted, for skiltning var ikke det store - ej heller reklamer, men vi fandt det - "Dorfladen" - og indtog det lille sted...Pæn forretning med et almindeligt husholdningskøleskab med vacumpakket kød som eneste mulighed. Damen ville dog kun have kontanter, så kortet blev i lommen.
Storndorf er en hyggelig, lille og kringlet op-og-ned landsby, og denne butik fungerede også som posthus, køb/salg af brugte bøger o.lign og generelt som samlingspunkt for de lokale. Byen er velholdt og folk er venlige, når vi buldrer igennem de små gader og veje.
Vel hjemme igen i campen blev byttet tilberedt og fortæret til stor fornøjelse og så får vi naboer
En flok glade nordmænd ankommer og har fået tildelt camp ved siden af os. Da vi jo alle har sat telt, vendes samtlige stole mod nordmændene for at iagttage deres teltrejsningsmetodik og der kunne vi nok lære noget..De var sgu effektive og fik etableret camp i løbet af kort tid. Ingen sjove episoder der...
På den anden side skulle svenskerne ligge, men af en eller anden årsag kom der ikke en eneste.
Men familien Marcussen ankom i Niels og Sannes 110" bus og medbragte højgravide Sofie, Pelle og Pelles datter Andrea. De havde ikke nået at blive færdige før sent torsdag aften og havde derfor taget afsted tidlig fredag med ankomst fredag aften efter maaaaaange timer i bil og i køer, så især Sofie var noget mat efter den lange tur.. Niels og Sanne skulle nu afprøve deres nye tagtelt og de 3 yngre fik et almindelig telt.
Vi fik osse selskab af en enkelt østjyde -Peter, som desværre havde måtte efterlade sin 109" i Hannover, så han ankom i en VW med sin søn. Hyggeligt at der osse kom danskeree fra andre regioner.
Dagen gik på hæld og rejsetrætheden tog over. Fredag aften slutter i god ro og orden - bortset fra nordmændene som sang hjemlandet vemodige viser akkompagneret af trompet !!
Lørdag skal vi ud og handle og se området. Turen går til nærmeste større by, Lauterbach ca 12 km væk. Efter sigende er det ikke alle steder der kan betales med kort, så der holdes øje med kontantautomater også. Vi følges med Jesper og Anitta til Lidl og kommer efter lidt besvær ind i butikken - de her automatiske døre kan godt forvirre en blond dansker...Hvor er indkøbsvognene ??
De står såmænd udenfor, så ud igen og hente en. Denne gang ind igennem dørene uden problemer :)
Vi får fyldt vognen med det allermest nødvendige og begiver os til kassen - de tager heller ikke kort, så eurobeholdningen må snart spædes op..
Så er middagen sikret og vi tager lige et smut in på Shell for at investere i et godt gammeldags vejkort - det giver et noget bedre overblik og er nemmere at lægge i scrapbogen. Ambulancen får osse lige fyldt på og jerrycanen ligeledes - så er vi klar til videre færd..
Hjemme igen i campen og frokost indtages. Derefter skal området undersøges nærmere - hvad er der egentlig rundt omkring ??
Campområdet er stillet til rådighed af en lokal entreprenør og ret velegnet til formålet med flere niveauer og etablerede veje. Der er stillet toiletter op rundt omkring og ved indgangen til området er en badevogn opstillet, samt reception, bar og noget madtelt agtigt noget.
Desuden er der salgsboder fra alle mulige interessenter, så der opstod helt nye uventede behov ved besigtigelse af effekterne. Den tyske pendant til Klubbutikken var også på pladsen og vi fik en god snak med ham. Reservedelspusheren fra Holland - han havde bare meget !! Det tyske Land Rover / Jaguar var også repræsenteret med flere biler og jeg hørte da folk som seriøst overvejede om man ikke skulle flytte til Tyskland - bare lidt...
Men de ved godt hvad de skal have for tingene, så der blev ikke hjembragt meget souvenir...
Desuden var der madvogne med stegt kyllinger med tilbehør og de blev prøvet og godkendt :)
Ved 16-tiden var der indkaldt til samling nede ved DLRC fællestelt for at give den officielle velkomst. Vi indfandt os hele banden og blev sammen med alle de andre budt velkommen af formanden for DLRC, som derefter introducerede hver enkelt land, startende med England, hvor formanden for Associated Rover Clubs takkede for indbydelse og ønskede tillykke med jubilæet i form af en fin plakette. Dernæst kom en lille svensk dame på podiet og afleverede sin tale på perfekt tysk
Hollænderene var de næste - de havde en fin gave med i form af ...Jeg kan desværre ikke huske det :)
Nu var det vores tur: Jim og Gert lykønskede DLRC og overrakte en fin Kelly Kettle med indgravering til formanden.
Så kom endnu en klub og overrakte et fint tableau forestillende et venstre Defender bagparti med lygter, nummerplade med "DLRC 40" og nummerpladelys samt flere detaljer
Nu kom nordmændene på banen og forklaringen på trompeten er her: Nordmændene havde komponeret en melodi til DLRC på vejen og afleverede den nu med trompeten. Nodeark med de skrevne toner blev lovet fremsendt ved hjemkomst.
Formanden takkede alle for de fine gaver og teltet tømtes i god ro og orden
Hygge og samvær med de andre resten af dagen og igen hyggede nordmændene sig med sang og musik om aftenen - dog ingen trompet ..
Søndag kørte vi en lille tur i området, der er præget af en samling småbyer ligesom Storndorf -de ligger alle lige omkring bakken eller for enden af samme. Terrænet er kuperet og varieret. Der er smukt i området og byerne ser levedygtige ud..Vi skal til Lauterbach for at hæve penge og kører lidt omveje for at se lidt...Kursen sættes til sidst mod Lauterbach og vi kommer ind i byen ad en anden vej end i går. så GPS kommer igang for at finde en hæveautomat...Og så sker der det som altid sker når man kører i en fremmed by med mange kryds og ensrettede veje..GPSen kan slet ikke følge med og vi forvilder os ind på en privat P plads, og må lige stoppe helt op for at give GPSen ro..Ud igen og gennem de små gader og pludselig var den der..Men tak guderne for at Pinsesøndag er en højhelligdag i området, så gaderne lå øde hen uden trafik - ellers var vi nok blevet lidt upopulære..
Men med penge på lommen gik turen hjemad igen ad vante veje.
En del af os meldt os til en fællesspisning om aftenen - Irish Stew skulle vi have og til en pris af 7€ skulle det prøves.
Dagen gik stille og roligt - vi snakkede om hvordan hjemtrafikken mon var om mandagen -især ventetid ved færgen..Johnny og jeg havde fri tirsdag og onsdag, så for os var det ikke noget problem om vi nåede hjem mandag eller tirsdag, men flere havde uopsættelige aftaler ( arbejde) om tirsdagen, så nervøsiteten om man kunne nå hjem, begyndte at melde sig hos de enkelte og snakken om at tage afsted her søndag eftermiddag startede. Vi havde på forhånd aftalt at hjemturen foregik i eget tempo uden at der skulle tages hensyn til de langsommeste, så der var frit slag.
Familien Marcussen var taget afsted søndag formiddag efter en forholdsvis vellykket 1. overnatning i tagteltet - en ny madras skulle dog indkøbes snarest.
Nå - for at gøre en lang historie kort endte det med at Gert og Alan + Jakob besluttede sig til at pakke sammen og tage afsted, så de gik i gang med at nedtage telt og pakke bil og efter en lille time var de klar til afgang - klokken er omkring 18. Der gives hånd, vinkes og de begiver sig afsted mod Danmark. Først skal der dog lige nedlægges en tysk grill, så det tager Gert sig af.
Grillen kunne dog reetableres, men Hr, Nielsen var ikke stolt af sig selv lige der. Flere fotografier dokumenterer hændelsen. Såvidt vides klarede d´herrer sig hjemad uden yderligere uheld, med kun en overnatning undervejs.
Tiden nærmede sig Irish Stew - vi gik ned for at spørge i receptionen om hvordan med drikkevarer, om vi selv skulle/kunne medbringe, og fik tilbagemelding at det kunne vi godt, men øl kunne købes.
Tilfældigvis finder vi osse ud af at man selv skal medbringe service osv, så vi tager de store flade tallerkner med samt glas, kniv og gaffel.
Vi begiver os der ned af sammen med en masse andre og forventningen er høj. Seancen afholdes i DLRC fællestelt og foregår således:
Du stiller dig i kø - du får udleveret et styk brød ( rest fra morgenmad) - videre frem i køen - du får en slevfuld Irish Stew på din tallerken. Denne Irish stew er rimelig flydende, så flade tallerkner var ikke nogen god ide - ej heller kniv og gaffel...Os med flade tallerkner bliver dog lovet en ekstra portion, da der ikke kan være mere end en slevfuld på tallerknen, men køen er lang, så det kan tage en rum tid. Det smager dejligt, men tilsyneladende har vi været heldige, for nogen der fik af en anden gryde lidt senere, fik serveret noget som hverken smagte eller lugtede særlig godt..Et forsøg på at reklamere gav intet resultat, så aftenen endte i en stemning af lidt ærgeligt..Kyllingevognene var kørt, så det var kiks og chips for resten. Vi var hurtigt hjemme igen..
Og så kan der ske uventede ting og sager : Jimbo og familie besluttede at vende næsen hjemad NU, og Verner og Eberhard fulgte med..Igen en teltnedtagning i hast - det var jo ved at blive mørkt..
De 3 ekvipager ville følges ad mod fædrelandet i god ro og orden, men pludselig mangler der nogen...
Jesper og Annitta havde forelsket sig i et elektronisk tagtelt her i 11. time og det skulle da med hjem..
Betaling skete via PayPal og modems langsommelighed gjorde at det tog bare tid - de andre ventede rejseklare og mere og mere utålmodige..Endelig kommer de tilbage og begynder at pakke ned - osse det nye tagtelt bliver bundet fast..
Da månen har været oppe i et stykke tid vinkes der farvel og uden yderligere uheld er de alle tre biler hjemme igen mandag morgen..
Vi er nu pludselig helt alene og det er ret underligt så stille der er ...Nå - vi går til køjs og afventer morgendagen hvor vi selv tager hjemad.
Mandag morgen - vi pakker bilen og kører fra campen ved 8 tiden. Vi har planlagt en overnatning undervejs - ikke nærmere defineret hvor. Vi kører efter papirkort, støttet af GPS. Vi vil undgå motorveje og storbyer så vidt det er muligt og det går rigtig fint - faktisk så fint at vi når Lübeck ved 19 tiden, uden at have været på motorvej. Bilen kører fantastisk og livet er godt.
Vi er trætte så selvom vi er nået langt, vil vi overnatte i Lübeck på en campingplads og tage det sidste træk mod Stevns dagen efter. Vi sætter GPSén på campingpladser og kører ind på en som ligger belejligt. Vi spørger efter en hytte, men det har han ikke !!.Pyt, vi prøver bare en anden, men heller ikke held der..Hvad filen sker der ?? Måske ser vi farlige ud eller bilen skræmmer eller hvad ved jeg...
Men sådan skal det altså være, så vi bliver stædige og siger : Jammen, så kører vi sgu da bare helt hjem !!
Afsted mod Puttgarden - dette sidste stræk fra Lübeck kører vi på motorvej- igen uden problemer.
Kommer til havnen. køber billetten og kører direkte ombord på færgen med afgang 21.20. Lidt heldig har man da lov at være..
Det sidste stræk fra ´Rødby til Strøby er hårdt - vi ankommer på hjemadresse lidt over midnat og er fuldkommen mørbankede af den lange dag i bilen, så det er på hovedet i seng.
Men at kunne køre næsten konstant fra kl. 8 om morgenen til midnat i den gamle ambulance - ca 900 km ( vi kørte jo ikke direkte) - vi havde ikke regnet med at den kunne helt uden problemer, men det kunne den !! Hatten af for den gamle bil.!!
Dette var beretningen om turen til Storndorf til DLRC 40 års jubilæum sammen med en lille flok DLRK medlemmer - set fra Ambulancens forrude.
Eventuelle ombytninger af personer, tidspunkter og steder kan forekomme - beklager på forhånd :)
