| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Simone Christiansen
18/10
Lørdag d. 18 oktober. Vinsmagning fra kl. 11 til 15. Det var gratis og det var sjovt. Især da vi fik smagt portvin og Steen købte 21 l !!! (det var bestemt på forhånd og han havde sin plastik dunk med). Han har et egetræsfad stående i stuen hvor det skal hældes over på. I morgen skal der sættes gardin op under halvtaget (det er ved at blive sommer og varmt), luges ukrudt og pakkes bil. Vi tager nemlig en rundtur på 3500 km, da Jens har bestilt en reservedel fra Cairns, der først vil komme om en 5 dages tid. Så vi tager lige en tur nordpå ud i ørkenen og tilbage igen.
Vi nyder at være her. Ingrid laver dejlig mad og Steen er fuld af gode ideer til hvor vi skal køre hen og hvad vi skal se. Solen skinner og temperaturen er perfekt og når solsorten også fløjter, kan man næsten føle sig hjemme på en god sommer eftermiddag.
20/10
Frokost i den danske forening i Adelaide. Smørrebrød og jeg smurte smør på næsten alle madderne. Og det lignede og smagte ligesom i Danmark,
22/10
Solen stod op 6:30 i N.S.W her lige på kanten af det store Mundi Mundi Plain. Vi startede med at besøge Silvertons dump. Her fandt Jens det stykke metal Søren måske kunne bruge til at reparere udstødningen med. Længere henne ad vejen fandt jeg nogle sten i et lille stenbrud, hvor også jernbanen havde gået ud til den mine, der havde været årsag til at der overhovedet var en by, nemlig Silverton.
Vi havde besluttet at tage asfaltvejen til Camerons Corner, og det har vi ikke fortrudt, selvom det sidste af vejen var rød rumlevej, men også gode grusveje.
I Broken Hill tankede vi diesel, vand og is. Is som i icecubs i 3 kg poser, vi fylder i vores vanddunk, så vi har koldt vand og isterninger.
Sikke en tur. Første halvdel af turen foregik i solskin. Men så trak skyerne sammen og vi så regn i horisonten. Vi diskuterede meget om regnen fordampede inden den nåede ned, men det gjorde den ikke. For vi kørte videre i regnvejr og glatte røde veje. Når der ind imellem var asfalt, var der vandpytter og kænguruer og emuer, der kom for at drikke.
En blåtunget leguan sad midt på vejen og da den var temmelig langsom fik vi nogle gode billeder af den. En grøn slange lå også midt på vejen og var ikke særlig villig til at flytte sig.
Undervejs fik vi en enkelt is på Saddelrock Roadhouse. Mere diesel i en regnvåd ørkenby, Tibooburra. Det var en mærkelige oplevelse, en regnvåd by og blytunge skyer, lige som der hjemme.
Da vi endelig nåede frem til Camerons Corner, var solen lige gået ned og det blæste, så jeg besluttede at vi spiste på roadhouse i aften. Det var mørkt da vi kom ud, men i mørket fandt vi området til camping og fik slået teltene op. Og så blev der igen lavet bil. Sørens udstødning er ikke god nok, selvom jeg har givet to dåser flåede tomater til projektet. Så de kikkede på den igen, og så besluttede Jens at spørge ejeren af Roadhouset om det var muligt at låne et svejseværk, og minsandten, jo det havde han. Så der skal svejses i morgen.
27 /10
Startede ud fra den oversvømmede skov/sø i overskyet vejr. Det havde været en begivenhedsrig nat og vi havde sovet længe, da solen kun kort havde skinnet på os, inden den igen pakkede sig væk bag skyerne. Vi fulgte vejen langs Darling River til Mennindee - en lille flodby med nogle berømte opdagelsesrejsende som forfædre til byen. Den slags er der rigtig mange af i Australien. Floden løber i et dybt sandet leje, men bare flodbredder og en tør skov på begge sider. Det ser faktisk ikke spor frodigt ud. Kun der hvor floden breder sig ud til store søer, virker der frodigt langs bredderne. Vi kørte forbi flere vinmarker, hvor der blev vandet med vand fra det store pumpesystem, der stod på flodbredden.
Men vi kørte også forbi marker med døde vinstokke. Så de kan nok gro hvis de får vand fra floden.
Videre til Poonnecarie, hvor den lille by virkede ganske rar og frodig med små butikker, der kun lige så ud til at overleve. Vi skulle have diesel og tankede hos den lokale Grocery shop. Ikke en købmand, ikke en tankstation, ikke en cafe men heller ikke en købmand, men lidt af hvert. Vi fik en snak og en is samt betalte for dieslen.
På den anden side af vejen var der en lille park lige ned til floden og den ”kaj” gravet ind i flodbredden, der havde givet liv til hele byen. Herfra blev ulden fra de mange får, afskibet og sejlet til Adelaide.
Mungo N.P. kaldte og der blev kørt nord om parken og – fandt vi ud af- af bagvejen ind i N.P. Vejen førte over en gammel (10.000 år) udtørret sø, hvor vi kunne se den store lokale turist attraktion The Chines Wall ude i horisonten.
Et gammelt historisk homested, der havde en fantastisk bygget gammel lade af lokalt fældet Pine. Men på de ca 150 år der er gået, er der stadig ikke vokset pine op der har samme tykkelse som de i den lade.
Ud til selve the Chines Wall, en sand og ler bakke der indeholder fossile knogler fra både dyr og mennesker. Selve området måtte man desværre ikke gå rundt i, men kun kikke på, hvilket betyder at, JEG ikke måtte finde noget selv. Ærgeligt.
Ved visitor centret, så vi en god udstilling om området, og bag ved var afstøbninger af de berømte fodspor efter nogle af de tidligste mennesker i Australien. Men bag ved igen, var der levende kænguruer og emuer- det var flot. Visitor centret havde lavet en vandpost til kænguruer - en slange gravet ned i sandet, så kænguruerne skulle grave lidt for at finde vandet. God oplevelse.
Solen stod nu lavt og vi kørte ud af den mennesketomme park for at finde et spor der forlod grusvejen vi kørte på. Så nu gik sporten ud på at spotte et spor ud i bush skoven.
Det blev fundet og vi slog lejr i det flotteste landskab med får lige på den anden side af bakken.
28 /10
Morgen langt ude af et lille, næsten ikke brugt spor ud i bushen- det var et smukt sted med masser af fuglefløjt. Ja - kun indtil vi kunne høre biler og lastbiler ude på grusvejen vi havde drejet fra i går aftes. Vi tog det roligt, sov godt og lod solen stå op og varme lidt, før vi begav os ned ad stigerne.
Planen var at nå ned til Sunset-Murry N.P. og et stykke ind.
Lige som vi kørte af grusvejen med den tørre bushskov på begge sider, åbnede der sig store hvede marker. Ved nærmere eftersyn var der langt imellem hvert strå på den røde sandede jord. Det er ikke den danske fede muld vi ser her, snarere den sandede vestjyske tørre jord, hvor der nogle gange også kan være temmelig langt mellem de enkelte korn. Men sikke en overraskelse. Jeg troede ikke at der var vand nok til at der kunne gro andet end den tørre skovagtige vegetation vi havde set hidtil.
Fra grus vej til asfalt og så skiftede landskabet. Vinmarker, appelsin plantager og andre slags frugter, men alligevel var der tørt bush land indimellem. Det viste sig at vi var kommet til landbrugslandet omkring de to floder Murry og Darling og der hvor de løber sammen. Man hentede simpelthen vand op til vanding. For hvis man ikke gjorde det, var det for tørt. Faktisk bruger man så meget vand, at der næsten ikke er mere når floden når til havet.
Vi ville gerne se lidt at af området, og kørte først til Wentwod for at se der hvor de to floder løb sammen. Her faldt vi over et mindesmærke for den lille grå Ferguson traktor. Den havde været redningen, da der engang havde været oversvømmelse og man havde brug for at lave diger i en vis fart.
Næste stop var Mildurra, en vinby. Mærket er velkendt hjemme i Danmark. Byen har et vejnet bygget op som firkanter og gadernes navne er numre. Kedeligt, men nemt at finde ud af. Vi var der ikke længe, før vi satte kursen syd ad en af de store veje til Sunset-Murry N.P. Det var så meningen at vi skulle køre fra øst til vest, en tur på ca. 130 km. Men da vi først havde fundet ind, blev sporet vi kørte af, mindre og mindre, mens vi kørte med et gammelt kvæg hegn på venstre side. Det var sikkert det gamle reparations spor rundt langs hele hegnet Vi kunne se på gps at vi havde national park på venstre side af sporet og noget privat på højre side. Solen var ved at gå ned og vi fandt en lysning neden for en bakke, hvor vi ville ligge i læ for blæsten. Vi fik ordnet lejren, fik mad og fik lavet et dejligt bål. Dagen var gået godt og vi sad her og nød det.
29 /10
Vi havde aftalt at komme tidligt afsted, så vi stod op kl. 6:30. Temperaturen ikke mere end 9 grader, men vi håbede på at det blev varmere op ad formiddagen og lavede kun vand til te og kaffe. Morgenmaden ville vi så tage et par timer efte,r når det blev varmere.
MEN den grønne ville ikke starte og enden blev at vi brugte mere end en time på at ordne den sag. Det var en gammel skade fra dengang hvor Søren havde svømmet med bilnøglerne på LA2013….og tabt dem så han måtte bryde ind i bilen OG ødelægge tændingslåsen.
Det blev fikset, vi fik morgenmad og kørte videre af det meget udviskede spor. Vi skulle passe på lavthængende grene, grene der stak ud på sporet i alle højder og huske at rulle vinduet op når vi passerede en busk der ragede halvt ind over bilen. Det var vist MEGET længe siden nogen havde kørt der. Vi så masser af spor efter kænguruer og geder. Kænguruerne så vi også glimt af, en hale, et par ører og væk var de. Gederne var ofte hvide, så de var nemmere, men de fleste gange styrtede de også ind i den lave skov, når de hørte bilerne.
Efter en lille time, lå der igen et træ på tværs af sporet og vi kørte så bare ind igennem den lave skov for at finde tilbage igen, men til vores overraskelse var sporet blevet borte. Vi stoppede bilerne og gik ud for at lede. Men det var og blev væk.
Det blev starten på en køretur hvor vi nogle gange fulgte et meget svagt sport i græsset, og når de forsvandt, en retning på gps´en. På et tidspunkt var vi helt væk fra alt og der var et trådhegn i vejen, men der var signal på mobilen højt oppe på en gammel klit. Vi ringede så til Steen og Ingrid for at fortælle at de ikke skulle vente med aftensmaden, da vi ikke helt viste hvornår vi fandt ud af denne park,
Længere fremme var der igen et spor forbi et vandhul med masser af får omkring.
Idyl, med en gammel, gammel fangefold, spredte træer og tyndt græsdække på den sandede jord. Da vi fandt et spor der var på gps´en, kikkede vi lige ud på en lille udtørret salt sø. Det var bare flot. Vi så flere små udtørrede søer i området, mens vi kørte af spor der formentlig var gamle spor på en privat kvægejendom.
Vi kom til det første vejskilt og fra nu var vejen til at se. Ikke, at der havde kørt nogle på den for nylig. Vi mødte først en bil næsten helt ude af parken, på den mest kedelige strækning. De var på vej ind for at campe på afmærkede camping pladser. Dem havde vi af gode grunde, slet ikke set.
Helt ude af parken, var der igen hvedemarker så langt øjet rakte. Små byer langs det jernbane spor vejen fulgte, hvor alle husene lå på den ene side af vejen og på den anden side var jernbanen, hvor der engang havde været et trinbrædt. For de små byer var mere eller mindre affolkede og husene ruiner.
Da kl. var 20 nåede vi Steen og Ingrid. Og resten af aftenen gik med fortællinger og sluttede i en dejlig seng med en dejlig dyne.
30/10
Op og afsted til den lokale mekaniker kl. 7. Han henviste til LR manden og der var to bremseklodser til vores bil, HURRA. Morgenmad og på med klodserne. Tjekkede lige det andet forhjul. Heldigvis, for her var splitterne på vej ud. Så der blev lige lavet et par nye af noget god tyk tråd, der ikke sådan lige kunne gå i stykker.
Af sted fra floden (og der var vand i) op til torvet og her faldt vi så lige i snak med manden fra i går. Og en kranfører der kunne fortælle at man kunne tjene en million dk kroner om året..... tænk lige over det!
Efter besøg på handicaptoilettet (her var der varmt vand til en gang etagevask), hos købmanden og tankning, gik turen sydover til Tibooburra. Ud over et ”boot tree” et ”bottel tree”, var turen temmelig ensformig og varm.
Undervejs nåede vi at opleve vores første punktering. Det var Jens der lige skulle lege cowboy i bilen og kørte over en skarp sten.
En hvirvelvind fik vi også set, faktisk så vi flere. Og så skulle vi lige overgrænsen endnu en gang.
Nåede Tibooburra ved 18 tiden og bookede os ind på unpowered site på den lokale campingplads. Fik nogle dejlige kolde bade og beredte os på en aften med computere og slik samt cola med isterninger i. Det var simpelthen for varmt til aftensmad og kogekonen gad ikke.
Men mens vi havde det rigtig hyggeligt, blæste det voldsomt op og det begyndt at regne. Vi skyndte os at pakke sammen, men det blev ikke til mere, så vi steg op i vores telte.
31/10
Mit hjerte er fuldt af taknemmelighed. Jeg, min mand og hans bror, bor lige nu hos min fars fætter, Steen og hans søde kone Ingrid, for anden gang. Vi føler os i den grad hjemme og går og pønser på hvad vi nu kan hjælpe Steen eller Ingrid med i deres pensionist hverdag. Så nu hjælper vi med at få etableret 3 højbede, renser deres pool, hjælper med at få brugt al deres bestik og alle deres køkken ting. Luger og sætter net over alle deres frugttræer
4/11
Vi fejrer Sørens fødselsdag hos Steen og Ingrid
5/11
Vi forlod Adelaide og Steen og Ingrid. Det har været nogle fantastiske dage, men vi må videre for at mødes med nogle Landrover folk i Melbourne og så var det vist på tide vi kørte videre mens vi endnu kunne passe vores bukser. Ingrid skal have så mange tak for god mad og dejlige måltider. Du er en inspiration til mine fremtidige måltider. Tak Ingrid. Billederne viser. Afgang, landskabet øst for Adelaide, færgen over Murry floden og en kæmpe Hummer.
6/11
Bush campede i en skov. Vågnede til fuglefløjt, ganske dejligt. Kørte på The Great Ocen Road. Det var bare fantastisk. Besøgte også lige et mejeri hvor vi smagte cheddar oste (de laver ikke ost som vi kender den i DK). Endte op i en regnskov, så smuk. Om natten var vi ude for at se glødende orme. Se godt efter og du kan se et lille lys skinne.
7/11
Vi betalte os til en gå tur højt oppe blandt regnskovens træer. Det var flot og lærerigt. Vi havde besluttet at køre ad 4x4 spor gennem skoven, men flere af sporene var lukkede og da vi endelig fandt et, der førte den rigtige vej, løb sporet ud i ingen ting og den vej vi så valgte, løb ud i endnu mere ingen ting. Men den fandtes på gps. Vi tror at veje der var der for 20 år siden, stadig kan ses på gps. Så vi får indimellem nogle sjove oplevelser.
9 /11
Overnattede i Apollo Bay, en rigtig badeby. Og selv om det var overskyet, var det varmt og jeg var i vandet (som kommer lige fra antarktis!). Hele vejen kørte vi på den fantastiske Great Ocean Road. Men vi skulle lige igennem Melbourne med alle skyskraberne. Før vi endte på en bjergskåning på en Trial bane....
Mere fra Australien om kort tid.. :)
Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side
Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her