DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE |
af Simone Christiansen
(Dette rejsebrev er sammensat på grundlag af Simones Facebook opdateringer og jeg beklager eventuelle dateringsfejl på forhånd/REDAKTØREN) :)
23/8
Så er vi I Cooktown - en flække med kun 1 supermarked, og er på vej til Cap York (Australiens nordligste punkt). Vi håber at kunne køre på de dårligste veje, vi endnu har prøvet. Vi har også erfaret, at der er mange på vej derop, så det skal nok blive sjovt. Måske har vi net om en uge igen, men det er ikke nemt. Lige nu sidder vi på et bibliotek, der har åbent til 12:30 her en lørdag.
Savner mine børn og har lige haft en nede time, hvor tankerne gik omkring, hvorfor gør jeg dette og hvorfor er mine børn ikke her med mig. Men min mand og hans bror fik mig hurtigt på andre tanker og nu ser jeg kun fremad og ind i en lys tid....
Vi boede på denne lille strand ved Archers fyr i to nætter, fiskede og fik lidt for meget sol.
Der er ingen krokodiller, men en som var på samme strand her, fangede en haj på 60 cm på line og en på 20 med de bare hænder. Uffe så en i vandet - den var rimelig lang og bed hans krog af.
Ja - vi har læst og snakket med en del folk. men vi er på vej ind i den tørreste tid, så der er ikke meget vand i floderne. Og vi allerede nu været inde på en vej, der engang var den eneste vej til The Top fra Cooktown og op. Nu er den ved at smuldre væk. Vi når ikke i Darwin til starten af september, men nok snarere midt i september.
Tirsdag d. 26 aug. er vi i Coen, et sted der er meget stille. Der er et bibliotek, der har lukket indtil kl. 15, men har fri wifi, så vi er alle tre på nettet. Vi fik købt lidt ind, dyrt - men nødvendigt samt masser af diesel til strabads turen op ad den gamle telegrafvej. Den, der skiller mænd fra drenge.... Pigerne tager billeder, og svømmer når man kan det. Ikke alle floder her er med krokodiller...
Onsdag d. 27 august.
Det var dagen, hvor vi kørte 300 km for at finde en tandrem, der passede på Jens bil. Vi skulle til Weipa, en havneby, hvorfra der bliver afskibet Bauxit - det, man laver aluminium af.
Alle de røde veje er der aluminium i! Her så vi, hvordan man afskrækker unge mennesker fra at køre for hurtigt og hvordan man genbruger store dæk... Og så var der et stort supermarked. Det var godt nogle dage siden vi havde haft mulighed for at vælge..
Torsdag d. 28 aug.
Det var dagen hvor vi angreb den gamle telegrafvej og Jens knækkede stikakslen i venstre side foran og ikke kunne forstå at han ikke kunne komme op ad dette stejle, fedtede spor. Søren var også kommet ned i bunden (uden vand) af Creeken (den hed for øvrigt Palm Creek) men begge måtte tilbage og her kom spillet i brug.
Vi kørte ad Bypass vejen uden om og kørte ind på sporet igen, så snart vi kunne. Her mødte vi en Creek med klippe i bunden og nogle god huller, men kom godt over. Den næste creek var med sandet bund og et pænt stykke med vand op til min navle!!! (ja - ved det godt, ikke så meget over jordhøjde☺) Men jeg kørte over og fik våde tær. Vi kører for øvrigt med bare tæer, da det bare er for varmt med sko, selv de kinesiske arbejdsstøvler er for varme.. (ja det kalder de klipklapper for i AU) Så var der lige et termitbo på vejen, nok et af de større, men der er milliarder af dem i alle størrelser og farver
Fredag d. 29 aug.
Sams Creek - Søren vælter
Jens tog billedet og Søren er væltet og jeg sad IKKE i bilen. Heldigvis var der nogle søde unge australier, der hjalp med at rejse bilen op igen. Søren havde valgt en nedkørsel, som måske skulle have været med lidt mere fart.
Et billede viser det, der blev reddet ud af vinduet inklusive nogle meget våde kortbøger og min kalender jeg har skrevet ned i. Heldigvis har kun noget været skrevet med en kuglepen der ikke kunne tåle vand..
Så er vi nået til d. 30 august.
Vi fandt en bush camp, hvor vi var helt alene, men nogle andre havde samlet skrald og skrevet navne og årstal på skraldet !! Vi så også hulemalerier i en meget afsides liggende hule, det var i hvert fald svært at nå der til, kravlende over store sten. Så nåede vi til Cape York og her står jeg i vand til knæene og vi blev fotograferet med skiltet
Så blev det d. 1 sep.
Og vi så en anden gammel bil...
Her boede vi i 2 dage i Pusand- nærmeste campingplads til The Tip... og så fandt vi en kiste på aftenens næste bush camp, hvori der lå sedler fra andre campere, at de havde se en krokodille på 4 m. Men jeg så ingen og Søren og Jens stod i vand til knæene og fiskede
Så er vi færdige med The Tip og kører ad de røde, støvede, rillede og bumpede veje syd på. Og så var der lige mikrobølge tårnet.. som erstatning for den gamle telegrafvej og palmer i skoven..
3. sept
Så er vi i Coen igen. Vi kørte tilbage fra The Tip på en dag. I Coen har vi i dag bestilt et nyt differentiale til Jens´s bil. Det er ikke sjovt, kun at kunne køre med baghjuls træk igennem et krævende landskab. Så her skal vi så blive til på tirsdag, hvor reservedelen bliver fløjet ind. Vi kunne godt køre videre, men så var der bare et andet sted, vi skulle stoppe. Nu er Jens bil skilt ad og vi har så besluttet at køre ture i vores bil. Det bliver noget med at fiske, bade, se skønne steder og blive gode venner med lokalbefolkningen. Vi bor igen på den mest spøjse campingplads hos den gamle (54 år) guldgraver og har skilt bil ad og den bil vi kom for at "gramse" lidt fra. Men nu har vi lige fået at vide at reservedelen (der er blevet sendt fra Melbourne til Cains) først kan ankomme til Coen på onsdag, og det gider vi ikke vente på. Så vi køre d. 6 sep mod Cains og tager Savannah vejen til Darwin..