DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Arrangementer
Kalender
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

Simone, Søren og Jens i Australien - del 6

(18-08-2014)

af Simone Christiansen

 

Fra d. 10 august til d. 16 august.

Den 10. om eftermiddagen forlod vi Rockhampton og drog mod vest. Vi ville ind og køre i ”vildmarken”. Da vi kom sent afsted, overnattede vi lidt nede ad en side vej på vej mod Black Water.

I Black Water blev der tanket diesel og kikket på bil. Der er stadig en del, der skal rettes til og laves. Videre til Emerald, hvor vi fandt turistkontoret og fik en vældig god snak med en mand, der viste mig den flotteste safir - sådan en ville jeg også gerne finde. Men dagen blev brugt til en svømmetur i et vandreservoir og bilerne blev fotograferet. Vi troede så at det ville blive nemt at finde en ”bush” camp, men nej, så det blev en nat under broen i Emerald :(

Her fra til Sapphire (hvor vi selvfølgelig ville forsøge os som minegravere) og en gratis 48 timers camp. Vi skulle poste et brev og igen blev vores biler anledning til endnu en snak - endda med en mand der havde om- og bygget sin helt egen minegraver LR 108 seriebil. Det blev til en invitation til at grave efter safirer med den lokale mekaniker. Han havde da lige en mine (et større hul på 1½ x 1 m og 50 cm dybt) i baghaven. Her gravede vi nogle spande op og kørte dem  hjem til vaskeriet. Med diverse ting fra biler og en vaskemaskine, havde han lavet noget, hvor vandet pulserede op om stenene og fik de tungeste til at ligge nederst og safirer er tunge.. så vi fandt nogle ganske få og små  den første dag, men onsdag prøvede vi igen og så blev de heldigvis lidt større. Her om onsdagen kørte han også tur med os ud til Politibjerget og Politifloden og Tilbagetrækningsfloden. En frygtelig historie om nogle aboriginals, der havde slået nogle hvide ihjel Politiet lagde sig så på lur på bjerget og ventede i 14 dage, før de så røg fra deres bål og optog forfølgelse, desværre blev alle aboriginals slået ihjel også. Men en flot udsigt over hele safir området og de ca 100 små bjergkænguruer.

 

Torsdag kørte vi videre ud på de lange veje.

Vi kører nu i mineland, kulminer, kobberminer, guldminer, safirminer …  Til sidst endte vi tilfældigt i Mt. Cooloon, en by med et roadhouse og 7 indbyggere. Resten af indbyggerne er der enten ikke, eller er ude at arbejde på farmene med at fodre køer. Der har ikke regnet siden sidste år og her er så tørt at køerne ikke kan finde noget at spise.Så vi sad her sammen med et andet par (pensionister, der er ude at køre Australien tyndt), og tre der arbejder med miner, spiste lidt mad og drak lidt øl (som efter en øl blev til kaffe).

 Og så blev det regnvejr. Vi vågnede fredag til gråvejr og støvregn, som lige gjorde at teltene blev våde. Regn er godt, for så støver vejene ikke. Men jo længere nord på vi kom, jo mere vand kom ned fra oven.Så da vi kom til en stor dæmning blev det besluttet at lave varm mad på en rasteplads under tag med udsigt over søen.

 Det er ganske underligt at køre i regnvejr, når hele vores tur ellers har været sol og sol og sol.

 Lørdag tilbragte vi i et storcenter i Townsville og med at finde en Mac D, hvor wifi virkede - det lykkedes ikke.

Og så rykkede vi endnu et stykke nord på.

 

Søndag når vi til Cairns. - mere herom næste gang.

 

 

© dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk © dlrk-ssj.dk

Læs om andre arrangementer i Australien
Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.