| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Simone Christiansen
Søndag d. 6 juli Turist, var emnet for dagen. Vi troede vi stod tidligt op og kunne komme tidligt afsted, men alligevel skrider tiden blandt folket. Men gik afsted den korteste vej til floden og gratis museum. Det var godt at se historien om Queensland og den natur vi endnu ikke har fået lov at kører rundt i. Vi kan ikke andet end at glæde os. Efter en rundtur gik vi en tur i museumsshoppen. Børnene synes altid de skal købe et eller andet souvenir ting (gad vide hvor de har det fra?) og Sille fik købt en skuldertaske med Aboriginal mønstre på fronten. Der var alle mulige skægge ting, som at høre hval sang, se en kæmpe blæksprutte på taget eller en gammel (ægte gammel!) bil fra 40´erne med div. mærkelige forbedringer til det australske vejr. Som en insektskærm placeret på fronten, så insekterne, mens man kører, ikke ender på forruden, eller polstret lige der hvor man lægger armen i vindueskarmen, eller en anordning ved sideruderne, der sørger for at der kommer frisk luft ind, når man kører. Så gik turen over floden på den flotteste sandstens bro. Jeg tror at de har renset næsten alle sten huse i byen, samt restaureret alt hvad de har af bygninger der er mere end 70 år. Vi ville over i Roma Park hvor vi gentagne gange sagde til os selv (eller var det bare mig der hørte mig selv gentage) "den der plante har jeg som stueplante / eller har haft". Det var faktisk ret sjovt at se svigermors skarpe tunge gro som ukrudt, brændende kærlighed brugt som vinterblomst, eller rødflamingo blomst brugt som farve under nogle træer. Tja sådan er verden så forunderlig. Efter dette skue ville vi have mad, men kun hvis vi kunne købe det i et supermarked - det betød at vi kom til at gå temmelig langt, og i et kvarter med en del gamle fabrikker. Efter en madpause fandt vi en bådbus og fik en aften tur på floden. Det var næsten mørkt, da vi endelig gik ind ad porten til det sted, vi nok kommer til at vente lidt endnu. Mandag blev Søren tilbage, mens jeg legede turister med børnene. En tur til et koala tilflugtssted med en bybus der bare lige kører stærkt. Kænguruer, vombat, flagermus, næbdyr og en masse andre australske dyr samt rigtig mange koalere.Vi var der i 4 timer og det var et godt valg. Koaler spiser ikke andet end eukaluptus blade, hvilket betyder, at koala lort lugter af eukalyptus! På vej hjem gik drengene ind i en forretning med computer spil og Sille og jeg gennemgik en smykkeforretning. Pludselig var der også plastik øre, læber,næser, øjenbryn og navler med div. Pircinger. Tænk alle de huller folk laver i sig selv. Det var Dominoes aften (pizza) så det stod den så på, et let lille måltid. I morgen skal jeg og børnene en tur i hjulet, se botanisk have, spise forkost med Søren og shoppe lidt. Og vi vil forsøge at kører rundt på cykel. Og så håber vi at det andet carnet er kommet og at de er blevet færdige med at diskuterer regler på vores regning. Tirsdag. Tingene ændre sig fra dag til dag, fra time til time. Det blev ikke i dag, der kom hul igennem, så vi besluttede at leje en bil i 3 dage. Så jeg var på computeren fra tidlig morgen og fandt flere steder, men hvergang Søren ringede på noget, var det udlejet. Så vi endte op med en lille bil, vi kunne leje fra fra kl. 16 den samme eftermiddag, men al vores baggage ikke kunne være der så vi aftalte, at noget af bagagen blev tilbage på Hostel. Vi cyklede ned til Hjulet og tog en tur rundt, hvorefter vi cyklede over til den botaniske have. Smukt sted, men vi gik ikke en tur der, men cyklede ned til gå gaden The Mall, hvor vi fandt Coles, et stort undergrunds supermarked hvor vi købte frokost. Alle steder kan vi købe mad, men alligevel foretrækker vi lidt brød, noget pålæg, en agurk og noget vand. Så er vores dag reddet. Dette simple måltid indtog vi i en lille park bag mindesmærket for faldne soldater fra 1. og 2. verdenskrige. Og da vi så os om fik vi øje på træerne, nogle mærkelige ballontrær. Det er det australske baobobtræ. Det har også en form for harpiks der hæger ned i lange tråde. Sjovt. En cykle tur langs floden førte os til Aldi i West end, hvor vi handlede det, vi nu kunne have I den rygsæk som Otto købte. En dejlig steg og god kartofler, der skulle en tur ovnen. Her efter bevægede vi os tilbage til Gonow hostel, hvor vi lod børnene være sig selv og cyklede ud til Hammilton området, hvor Uffe og jeg hentede bilen. Der var over en times cykeltur og Brisbane er ikke et fladt område. Nogle steder var der så stejlt at vi måtte gå op, selv om vi kæmpede på vores mountain bikes. Så vi ankom godt svedige. Men vi fik ordnet papirerne og fik lagt bagsæderne ned, så cyklerne kunne være der. At køre i en højrestyret bil på en trafik der kører i venstreside i en by med så mange sammenfletninger og udfletninger, selv på almindelige byveje, er ikke for tøsedrenge. Så vi kørte efter gps, der ikke altid fik fortalt tingene, så vi forstod dem og derved kom vi til at ligge i den forkerte bane, hvilket medførte en lille omvej eller to. Men det største problem er at Søren hele tiden kommer til at ligge lidt for langt til venstre på vejen og derved kommer for tæt på kantsten, sider, andre biler... Men vi kom tilbage med bilen efter mørkets frembrud kl. 17. Jeg satte stegen i ovnen og efter nogle upsere med en der slukkede ovnen fik vi spist ved 20 tiden. Vi aftalte vi skulle tidligt op Onsdag. Kl. 9 var vi klar til at køre. Vi havde lånt div. ting af Poul og havde selv reduceret vores bagage til næsten ingen ting. Lagt det, vi ikke kunne have med, ind i Pouls bil og sat gps til noget der hedder Tent World. Her købte vi lidt ekstra udstyr, et billigt telt til 4, 4 ligge underlag (Jeg havde købt et fitness underlag) 4 soveposer (Uffe havde glemt at lægge en i bilerne og havde den med som baggage på flyet) og solbriller til drengene. Så blev gps sat til et Kmart center i nærheden af lufthavnen, hvor også den motorvej, vi ville op på mod nord er. Et dejligt sted, hvor børnene købte noget tøj og slik! Og så blev gps sat til en caravan park på Bribie Island. Men mens vi prøved at finde motervejen, ringede Svenske Inger og fortalte vi nok skulle være i nærheden af Brisbane i det tilfælde at bilerne kom ud torsdag. Så det var vist godt at vi ikke ville så langt. Men det var ret fedt at se stillehavet og bade i det. Otto, Anton og jeg tog den store tur i nogle enorme bølger i 20 grader varmt vand og en del understrøm, lidt ligesom Vesterhavet. Vi havde lige inden købt lidt pølser (små tykke røde) noget brød, spegepølse (italien), skinke og en agurk. Efter badeturen prøvede vi at finde en god campingplads, men der er kun caravan pladser omkring øen, så det endte med en teltplads lige ved siden af deres barbercue. Her fordrev vi tiden fra solnedgang til kl. 9:45 med kortspil. Ganske godt ikke at have al elektronikken inden for rækkevidde. Torsdag skyndte vi os at køre for at finde et sted at købe noget vi kunne bruge som morgen mad. Endnu en aldi blev spottet og et hurtigt race igennem, resulterede i brød, skinke og juice. Dette blev det eneste vi fik resten af dagen, foruden farvestrålende jellybeens. Hurtigt ned ad motorvejen til tolden, hvor det tog to timer at udfylde og betale div. papirer og regninger. Og så fik vi lovning på at bilerne ville blive fundet frem af containerbunkerne, vasket og sendt uden for hegnet. Men sådan blev det ikke. Vi ventede og ventede på den opringning der ikke kom. Nu var klokken 15. Vi kørte ud på Fishermann Island for at se der, hvor containeren stod, men kunne ikke få kontakt med en der viste noget og vi kørte så tilbage til Brisbaine og Hostel GoNow og Poul (der igen hjalp os med at overleve og forstå Australien). Poul inviterede os med på et sted med store 400 g steaks, hvilket drengene syntes var fantastisk. Tilbage ville Poul vise os Brisbane by night. Han havde nemlig fået en bil tilbage fra svoger mekaniker og den skulle vise hvad den duede til. Så vi besøgte Kærligheds bjerget = flot udsigt over Brisbane, Kangagoo point også en flot udsigt over floden og skylinen. Ellers var det en god lang tur rundt i Brisbane. Og der er bare mange og stejle bakker. Her fik vi historien om oversvømmelserne i 1974 og 2012. Det har bare gået voldsomt for sig. 12 meter over i 1974 og 4 m i 2012. Fredag. Vi åbnede dagen ved ikke at have alt for mange forventninger. Sille og jeg gik tur og købte solbriller, drengene sov længe og Søren ringede og tænkte og snakkede med Poul. Efter en frokost lige om hjørnet måtte vi finde en bank for at overføre penge til havnen for at køre vores container hen til vaskepladsen, men hvordan overfører man penge ??- jo man finder den rigtig bank (heldigvis ikke langt herfra) og får hjælp til det. Så tager man et foto med mobilen og sender en mms som bekræftelse. Vi skulle også aflevere vores låne bil. Her kørte Poul også for os. Og mens vi lige tankede bilen op, ringede de igen for at fortælle at papiret vi udfyldte i går var blevet væk. Nå, men vi afleverede låne bilen og for engangs skyld gik det hurtigt og let. Så skulle Poul køre os ud til Fishermann Island. Over betalingsbroen, endnu engang en flot udsigt over Brisbane, ud på et nyt motorvejsanlæg, der igen ikke var på gps, finde firmaet og endelig en p plads så vi kunne gå ind på området. OG HER STOD DE !!!! Med al indholdet omkring sig, endnu engang vasket inden i og uden på. Der - lige på den anden side af hegnet. Vi fik en snak med den ene af de to, der stod og vaskede og de fortalte at de var blevet kaldt tilbage til arbejde for at ordne vores biler. Vi var bare taknemmelige og det tror jeg også de forstod. Ja, jeg hoppede da lige et par gange og Sille smilede over hele hovedet og Søren viste ikke helt hvilket ben han skulle stå på. Men da vi så nåede ind på området og ville favne vores biler, blev vi stoppet af en mand, der lige ville have lidt penge. På den igen - Blue Water ville ikke betale, før der var sat penge ind af os. Heldigvis havde Søren straks ringet til Jens, der omgående havde sat sig i forbindelse med en i Esbjerg, der heldigvis vidste hvad det drejede sig om og Jens havde så overført penge og Esbjerg havde så betalt. Det tog så lige 30 min. hvor jeg vandrede frem og tilbage, Søren sad og rystede lidt og Sille så på! Endelig kom ham manden tilbage og sagde pengene var overført for vasken og vi kunne tage veste på og gå over pladsen for at køre bilerne ud. Hvilket vi gjorde. Men der er bare ingen billeder af øjeblikket !!!. Der var bare ikke nogen af os der tænkte længere. Så nu er der to L R her på Hostel og vi er i fuld gang med at pakke om og pakke ned. Lørdag henter Søren og Poul to tagtelte, de blive monteret og en mekaniker godkender vores biler mellem 12 og 13 og så er vi afsted. Vi håber på at vi kører nærmest uafbrudt i 24 timer nordpå. Men vi får se.... Redaktørens bemækning: Ser ud som om det lykkedes - nye billeder viser glade ansigter :)
