DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Vores biler
Køb/salg
Identificering
Priser/specifikationer
Bilens historie
Fortæl selv

Nødreparation af køleren

(04-10-2000)

af Terje Krogdahl

For et stykke tid siden oplevede en veninde, at et blad fra kølervingen løsnede sig og lavede et knytnæve stort hul i køleren. Lidt kedeligt, når det er sent på aftenen og man har 200 km at køre endnu...

Som den fornuftige Land Rover-fører havde hun selvfølgelig kartofler i bilen. De kan nemlig bruges til en nødreparation af store huller i køleren. Brug en tang til at fjerne køleribberne omkring den yderst cm af rørene i køleren. Pres kartoflen ned over rør-stumpen, således at den yderste cm rør bliver fyldt med kartoffel.
Klem herefter røret fladt med tangen og bøj røret tilbage over sig selv. Når det varme vand når kartoffelmassen, udvider den sig og tætner hullet. Tætner er måske så meget sagt, men det reducerer ihvertfald lækasen væsentligt. Ved forsigtig kørsel med hyppig kontrol (og efterfyldning) af kølervæske/vand kan man komme videre med denne nødreparation.

Hvis du oplever et knækket blad på kølervingen som her, så afmontér kølervingen før du starter igen. Ellers vil vandpumpen ryste i stykker og uden den kan du ikke køre nogen steder.
Så længe bilen bevæger sig, vil vindpresset give tilstrækkelig køling - hvis du ikke presser motoren for meget.

Husk at skifte køleren så hurtigt som muligt.

Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.