| DANSK LAND-ROVER KLUB | FORSIDE INDHOLD LOGIN SØG OPSLAGSTAVLE | ||
af Jesper Ellegaard
I følge Færdselslovens § 33 a skal alle motorkøretøjer benytte kørelys udenfor lygtetændingstiden ("Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer.
Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys
kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys.")
Det betyder, at hvis du har en bil uden automatisk kørelys, skal du huske at tænde nærlys eller tågelygter, hver gang du kører ud - og huske at slukke igen, når du sætter bilen fra dig. Det sidste er nok det værste at glemme, da
et batteri forholdsvis hurtigt kan tømmes for strøm, når bilen har stået med lyset tændt nogle timer.
Det er desværre ikke nok at bruge positionslys som kørelys, da "Detailforskrifter for Køretøjer" (blandt andet) fortæller følgende om kørelysets indretning:
"Kørelyslygte skal have en lysstyrke på mellem 400 cd og 1200 cd. Denne bestemmelse kan anses for opfyldt, såfremt lampen har et effektforbrug på mellem 15 watt og 21 watt og er anbragt foran en parabol."
Normale posisionslygter har kun en effekt på 5 watt og opfylder derfor ikke kravene.
Du må istedet huske at tænde (og slukke) nærlyset på din bil - eller bygge en af nedenståendede små anordninger, der automatisk tænder og slukker lyset for dig, når motoren starter og stopper.
Før du går i gang, bør du vide, hvordan et relæ fungerer.
Et relæ fungerer ved at en (styre)strøm (fra ben 86 til ben 85) inducerer en spole, som skubber en magnetstang. Magnetstangen slutter en forbindelse mellem ben 30 og ben 87 (på nogle relæer også 87a).
Man kan med en meget svag strøm (ben 86) og en svag stelforbindese (ben 85) slutte en kontakt, der kan trække en meget kraftig strøm (typisk 25-30 amp) mellem ben 30 og 87.
Til kørelyset skal du bruge:
Teknikken bag:
Vi skal have kørelyset til at tænde, når motoren starter.
Når motoren starter og generatoren begynder at lade, sender den en + strøm på sit D+ ben til ladelampen (der herefter slukker, da den før fik stel gennem samme forbindelse).
Denne + strøm benytter vi til at slutte et relæ, som tænder positionslys og nærlys.
Både positions- og nærlys skal tændes, da nærlyset alene ikke tænder baglygterne (disse tændes sammen med positionslyset).
Kørelys med ét relæ og diode
Vi benytter generatorens D+ som styrestrøm (ben 86 på relæ) og vi lader relæet få stelforbindelse (ben 85 på relæ) gennem fjernlysets + forbindelse.
At vi bruger fjernlyset som stelforbindelse skyldes, at vi skal have kørelyset til at slukke, når fjernlyset tændes (da både nær- og fjernlys ellers ville være tændt på samme tid.). Når kun kørelyset er i funktion, vil stelforbindelsen blive dannet gennem fjernlysets glødetråd til stel.
Når fjernlyset tændes, vil en + strøm løbe til ben 85 på relæ og relæet afbrydes.
Positions- og nærlys monteres på relæets ben 87, der - når relæet er sluttet - modtager strøm fra relæets ben 30 (som er tilsluttet bilens batteri via en sikring.)
Mellem relæ og positionslys monteres en diode, som forhindrer strøm at løbe fra positionslys til relæ (og dermed nærlys). Dette er for at forhindre at nærlys tændes, når positionslys tændes manuelt.
Kørelys med to relæer
Du kan også benytte et ekstra relæ i stedet for dioden til at lave kørelyset med.
Her benytter vi ét relæ til at tænde positionslys (og baglygter) og et andet til at tænde nærlys.
Som i første eksempel lader vi relæet til nærlyset få stel gennem fjernlysets + forbindelse, så kørelyset (nærlyset) slukker, når fjernlyset tilsluttes.
Relæet til positionslys (og baglys) kan blot få almindelig stelforbindelse, da det alligevel skal være tændt, når fjernlyset er tilsluttet.
Generelt:
Advarsel:
Pas på med ledningsarbejder på din bil !
