DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Arrangementer
Rejsebeskrivelser
Rejsetips
Terrænkørsel
Bilen
Fortæl selv

Kalenderen

(kun for medlemmer af DLRK)

Kommende arrangementer

04-05-2024 - Faxe Kalkhusk mig på denne

Tidspunkt: 04-05-2024 kl. oplyses kun til medlemmer af DLRK - kl. oplyses kun til medlemmer af DLRK
Sted: Faxe Kalkbrud (KørevejledningDenne del er kun for medlemmer)
Adresse: oplyses kun til medlemmer af DLRK
Kontakt vedr. arrangementet:  Johnny Malkki, email: ssj@dlrk.dk, telefon: 30721987

Alle medlemmer af Dansk Land-Rover Klub inviteres hermed til en fantastisk dag på SydSjælland.

Lørdag d.4 maj 2024 vil vi invitere til sjove oplevelser, hyggeligt samvær, masser af terrænkørsel og gode naturoplevelser i Faxe Kalkbrud.
Og det er helt frivilligt, hvor meget eller lidt, man vil deltage i.

Faxe Kalkbrud er jo en enestående oplevelse. Det er Danmarks største menneskeskabte hul i jorden. "Jorden" er kridhvid, søerne er krystalblå og alt, hvad du træder på, er gammel havbund og koralrev.
Læs evt. mere her: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67756/faxe_kalkbrud.pdf

Lørdagen skal bruges i kalkbruddet. Der bliver holdt posteløb i terrænet med udfordringer i alle klasser - fra nybegyndere til de rigtigt hardcore. Der bliver holdt Grønt Bevis - kørekortet i terrænkørsel. Og så er der naturligvis alt det ind imellem - det gode selskab og hyggen.
Regionen giver en kop kaffe/Te samt lidt kage, alt andet bedes i selv medbringe.
Før indkørsel i Kalkbruddet skal du registreres i kaffeteltet. Vel mødt
Deadline for tilmelding er 26/4

Læs om andre arrangementer i Faxe Kalkbrud

 

21-06-2024 - Weekend ved Holløse Mølle, friluftsliv og hyggehusk mig på denne

Tidspunkt: 21-06-2024 til 23-06-2024
Sted: Holløse Mølle, Susåen
Adresse: oplyses kun til medlemmer af DLRK
Kontakt vedr. arrangementet:  Regionen, email: ssj@dlrk.dk, telefon: 30721987

Den altid hyggelige og sjove Sankt Hans-weekend med godt samvær og leg for store og små.

Det er weekenden, hvor vi sætter telt eller campingvogn op i skoven langs Susåens bred, nyder naturen, fisker lidt i åen, snakker, hygger og kobler helt af – der hvor man må gøre lige, hvad man trænger til.

Lørdag aften tændes grillen og der er fællesspisning og stort bål. Og er vi heldige, kommer sanghæfterne frem igen i år :-)

Regionen giver bøffer, koteletter og pølser til grillen lørdag aften. Man skal selv have alt andet tilbehør med.

Pak bilen med familien, borde, stole, campingvogn/telt og alt det andet til en weekend i det fri og få nogle rigtigt hyggelige dage i skønne omgivelser sammen med os andre ved Susåens bred.

Børnebål og snobrød
Lørdag formiddag samler børnene brænde til deres eget bål, hvor de ved middagstid bager snobrød og rister pølser til sig selv. Naturligvis med kyndig hjælp fra de andre unge og voksne...
Og mon ikke brændet til bålet bliver indsamlet med hjælp fra Land-Roverne? ;-)

Det praktiske kort fortalt:

Tilmelding. Hvis man vil deltage i fællesspisningen lørdag aften, er man nødt til at tilmelde sig senest onsdag d. 19. juni til ssj@dlrk.dk / 30721987.

Hvad sker der? Ikke mere end vi finder på undervejs. Der er fællesspisning og bål lørdag aften. Resten af weekenden er bare i hyggens tegn (måske er der nogen, som finder på sjov og ballade).

Hvornår? Arrangementet løber fra fredag eftermiddag omkring kl. 16 til søndag formiddag. Men det er helt friviligt, hvor meget man vil deltage.
Man kan komme og gå/køre, som man vil. Har man kun lyst til at kigge forbi fredag aften, så er man velkommen. Har man kun mulighed for at være med til spisning lørdag aften, så er man velkommen.
Nogle deltager hele weekenden, andre kommer forbi en enkelt dag eller blot nogle timer.
Man er velkommen uanset hvad.

Hvor er det henne? Ved Susåens bred nær Holløse Mølle (se kort længere nede). Der er indkørsel til området fra Holløse Møllevej 8, 4700 Næstved. Kommer man med campingvogn er det nemmest at komme fra Holløse-siden.
De gule skilte med "DLRK-SSJ" bliver sat op til at guide jer på vej.

Toilet, strøm og vand? Ja og nej. Der vil være et primitivt muldtoilet. Der er ikke strøm og rent vand. Det skal selv medbringes.

Må man fiske/bade/sejle i åen? Ja, alt det I vil.

Hvad skal man tage med? Alt, hvad man skal bruge - undtagen kød til grill lørdag aften.

Hvad koster det? Arrangementet koster ikke noget (udover alt det, man selv tager med). Regionen giver kødet til grillen lørdag aften.

Er der nogle spørgsmål, så ring eller skriv til Johnny 3072 1987 / ssj@dlrk.dk

Vi glæder os til at se jer alle sammen :-)

Læs om andre arrangementer Holløse Mølle, Susåen

 

27-09-2024 - SILØSEP: Sidste lørdag i september.husk mig på denne

Tidspunkt: 27-09-2024 til 29-09-2024 - kl. oplyses kun til medlemmer af DLRK
Sted: Svinø (KørevejledningDenne del er kun for medlemmer)
Adresse: oplyses kun til medlemmer af DLRK
Kontakt vedr. arrangementet:  Henrik Petersen

SILØSEP: Sidste lørdag i september.

Henrik og Lone åbner igen op for en fantastisk weekend, hvor der bliver hygget sammen, spist god mad og kørt en rigtig god tur sammen.
Det sker i den weekend, hvor den sidste lørdag i september befinder sig - fra fredag d. 27. september til søndag d. 29. september.
Meget mere info kommer, når tiden nærmer sig.

Læs om andre arrangementer på Svinø

 


Har du en god ide?

Går du med tanker og gode ideer om et arrangement, som du kunne tænke dig at afholde? Så hold dig ikke tilbage!

Alle i Dansk Land Rover Klub kan og må lave arrangementer. Typisk er det forskellige medlemmer af regionsledelsen, der laver arrangementerne.
Men vi bliver rigtigt glade - og tager imod med kyshånd, når der er andre, som byder ind med gode ideer - og vi står gerne til rådighed, hvis du har brug for hjælp.

I nogle tilfælde kan det iøvrigt lade sig gøre at modtage økonomisk tilskud til at afholde et arrangement.

Kontakt regionsledelsen, hvis du har en god ide :-)


Vil du have en reminder?
Skal vi sende dig en e-mail når arrangementet nærmer sig ?
Sæt hak ved de ønskede arrangementer og tryk på: (kun for medlemmer af DLRK)
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.